2D koder

(Århus) Smartphones betydning for udgivere - indhold og tjenester

Dato: 
26/05/2011 - 13:00

Smartphones bliver mere og mere udbredte i Danmark. Mobilen er blevet den nye personlige computer, der udfylder en lang række roller som den nye digitale følgesvend. Internetadgang, email-læser, spillemaskine, vækkeur, notesblok, lomme-tv, musikafspiller, kamera, togbillet, boglæser, GPS, leksikon og meget mere.

Drevet af den hastigt stigende penetration bliver adgang til net og dermed netbaserede tjenester i stigende grad mobile. Betydningen for medier og udgivere kan ikke overses, fordi tilstedeværelse, service og nytte tilsvarende må flytte med brugere og læsere over til de mobile platforme, og herunder ikke mindst smartphones.

Hør på et kursus hos Dansk Handelsblad, Fenrisvej 11, 8230 Åbyhøj, d. 26. maj 2011 kl 13:00 - 16:00, om

Trends
- Hvad er en smartphone, hvad kan den, og hvordan påvirker det mit medie og mine udgivelser?

Indhold til Smartphones I
- Hvordan 2D-koder i sammenhæng med læsning af det trykte medie kan tilbyde en række interaktive, redaktionelle ydelser, eller skabe nye kommercielle produkter og herigennem puste nyt liv i det trykte medie

Indhold til Smartphones II
- Hvordan du kan sikre et flow af mobil-egnede nyhedsservices og tjenester, baseret på en række forskellige tekniske løsninger med brug af rss feeds, nyhedsbreve til smartphones, mobil site løsninger, apps og mobilegnede epaper udgaver

Mødet udspringer af tre separate møder afholdt i København og tilbyder overblik over en række af de mest centrale betragtninger og værktøjer set fra et udgiversynspunkt.

Pris.
Kr 350,- for medlemmer og kr. 500,- for ikke-medlemmer. Ved afbud senest tirsdag den 24. maj kl.12.00 betales ikke.

Tilmelding.
Senest torsdag d. 19. maj nedenfor eller ved tilmelding per mail til Danske Specialmedier
Der er et begrænset antal pladser så hurtigtilmelding anbefales.

Oplægsholdere:
John Vøhlert/HC Hansen, Mobillos, der som servicepartner i samarbejde med Danske Specialmedier har etableret en teknisk løsning, der tilbyder en række ydelser til nyhedslæsning og interaktiv formidling af indhold til smartphones.

Markedschef Henrik Thøgersen, der fortæller mere om de kommercielle og redaktionelle muligheder - og hvordan Danske Specialmedier hjælper dig på vej nemt og billigt med nyheds- og interaktive tjenester, herunder ikke mindst aktiv brug af 2D koder.

Arrangementet er blevet afholdt.

Mere om nøgleordene