Abonnement

Ændrede regler for opsigelse af abonnementer

Reglerne for opsigelse af abonnementer for blade og aviser er blevet ændret fra den 1. januar.

Det betyder for abonnementer tegnet den 1. januar 2010 og senere, at et abonnement kan opsiges efter fem måneder med en måneds varsel, d.v.s. abonnenten er bundet i mindst seks måneder. Herefter kan abonnementet opsiges med en måneds varsel.

Hvis abonnenten har betalt for en periode, der ligger efter, at abonnementet er opsagt, skal bladet straks tilbagebetale pengene for denne periode.

For tegning af abonnement før den 1. januar 2010 er reglerne for aviser, ugeblade og tidsskrifter, at abonnement kan opsiges efter tre måneder med tre måneders varsel til udgangen af en måned. Abonnenten kan være bundet til aftalen i mindst seks måneder.

For abonnementer tegnet 1. januar 2010 og efter: Her kan et abonnement opsiges efter fem måneder med en måneds varsel d.v.s. abonnenten er bundet i mindst seks måneder. Herefter kan abonnementet opsiges med en måneds varsel.

Et abonnement, som er tegnet før den 1. januar 2010, og som fornyes i 2010 bliver omfattet af de nye regler - og vil kunne opsiges med en måneds varsel. (fem-måneders reglen gælder kun ved nytegning).

Du kan læse mere på http://www.forbrug.dk/Artikler/Dine-rettigheder/Forbrugerleksikon/bindingstider?tc=CED9FDF5939944B78A5768B79039088F

 

 

Mere om nøgleordene