- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Nyheder
- Kurser og møder
- Publicering til flere platforme (2005)
- Anders Bording
- ERFA
- Reklame for alvor
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Der vil nu blive afsat ekstra tid til, at medier kan læse ansøgninger til praktikpladser igennem, inden de indkalder til samtaler.
Praktikudvalget for journalistuddannelserne har besluttet at ændre på forløbet af den halvårlige store-match-dag. Hidtil har virksomhederne fået udleveret de studerendes ansøgning om praktikplads kl.08 om morgenen, og de har herefter kunnet kontakte de studerende med henblik på en ansættelsessamtale.
Der har fra virksomheder og studerende været kritik af, at virksomhederne ikke fik tid til at læse alle ansøgere igennem - men i stedet skyndte sig at kontakte de studerende, de kendte fra åbent-hus-arrangementer eller cv på nettet.
Ændringen betyder, at virksomhederne ikke må kontakte de studerende før kl.09.30. Derved er der god tid til læsning og gennemgang af ansøgningerne, inden kapløbet om at få fat i praktikanterne begynder.
Det er praktikudvalgets mål med nyordningen at styrke kvaliteten i ansættelsen af praktikanter.
I år fik mere end 90 procent af de vordende praktikanter en praktikplads på store-matchdag - og mere end 70 procent fik en af de pladser, de på horhånd havde søgt.