Moms

5,4 millarder kr. i mediestøtte i Danmark

 

Medieforskerne Anker Brink Lund og Preben Sepstrup offentliggjorde tirsdag i samarbejde med Rambøll Management en kortlægning af mediestøtten i Danmark.

Redegørelsen viser, at den samlede mediestøtte i Danmark i 2007 beløb sig til 5,4 milliarder kr. Heraf gik de 3,9 milliarder kr. til elektroniske medier - mens der var 1,5 milliarder kr. til de trykte medier.

På den elektroniske side er DR den store støttemodtager med 3,3 milliarder kr., som kommer fra medielicensen.

Analysen viser for første gang, hvordan DR bruger licensmidlerne. Heraf ses det, at 2,0 milliarder kr. går til tv, 1,2 milliarder kr. til radio, 187 millioner kr. til web og knap ni millioner kr. til mobilmedier.

Medieforskerne har på baggrund af en opgørelse fra Skatteministeriet opgjort støtten til nulmomsen, som primært dagbladene har glæde af til 1,1 milliarder kr.

Redegørelsen kan læses her http://www.ramboll-management.dk/news/~/media/Images/RM/RM%20DK%20and%20RM%20Group/PDF/Publications/2008/Mediestotteudredning_UdkastTilMidtvejsrapport_Final.ashx

Medieforskerne arbejder det kommende år videre med at udarbejde scenarier for den fremtidige mediestøtte. Disse scenarier skal indgå som beslutningsgrundlag, når medieordførerne i slutningen af 2009 skal forhandle om et nyt medieforlig.

Danske Specialmedier vil i den kommende tid i nyhedsbreve og på http://www.specialmedierne.dk/ fokusere på enkelte elementer i rapporten

Mere om nøgleordene