Annoncer

Annonce & Salg

Fremtiden - tilhører nicherne...

Tiden for massemarkedsføring er forbi. Massive indrykninger af identiske budskaber hører fortiden til. Fremover vil der blive behov for målrettethed og individualisering. At finde målgruppen hvor de befinder sig. I nicherne. Medieuniverset udvider sig hele tiden og bliver stadig mere komplekst, når medievaner, medietilbud og kanaler konstant er under forandring, sammensmeltning, konvergens - eller opspaltning.

Arbejdet med medieplanlægning er stort, men betaler sig, ikke mindst fordi annoncørerne i stigende grad forlanger effekt og viden.

Specielmedierne - som annoncekanal.

Den samlede annonceomsætning i fagblade og tidsskrifter er for 2007 opgjort til 1.007 mio. kr. jvnf. Reklameforbrugsundersøgelsen (Dansk Oplagskontrol).[1] Heraf tegner Danske Specialmediers medlemmer sig for de 84 % af omsætningen. Medlemmerne hos Dansk Specialmedier er dermed de kommercielt mest interessante medier indenfor gruppen. Specielt for mediegruppen fagblade og tidsskrifter er, at kun en mindre del af omsætningen (under 10 %) formidles via mediebureauer. Årsagen skal findes i, at der er en meget tæt kontakt mellem virksomheder indenfor en given niche og medier inden for det samme område - samt at mediegruppens mange titler kan virke svære at overskue.

De største fagblade har selvsagt den største rækkevidde og favner derfor relativt bredere målgrupper. Konsekvensen heraf er, at disse medier oftere er i direkte konkurrence med andre mediegrupper, og typisk sammenlignes direkte, hvad angår dækning, læsning og kontaktpriser via opgørelsen i Index Danmark/Gallup. De største fagblade repræsenterer ca. 50 % af Danske Specialmediers medlemmers annonceomsætning.

Heroverfor står den antalsmæssige største del af titlerne. Karakteristisk for denne del af annonceomsætning er den direkte kontakt til annoncørerne, og meget præcise målgruppe og emne/interesseområde. Typisk er målgrupper kommercielt set kun mulige at nå via disse medier.


Økonomiske vilkår for bladene

Specialmediernes primære finansieringskilde vil være annoncering - og her vil kravene til dokumentation af sine læsere blive stadig stærkere - og priserne vil afhænge af, hvor præcist mediet rammer en klart afgrænset målgruppe. Konkurrencen om annoncekronerne vil blive stadig hårdere.

Danske Specialmediers benchmarkanalyse fra 2006 viser eksempelvis at for organisationsblade, dækkes bladenes omkostninger især af annoncesalg. Salget af tekstsideannoncer dækker 48 % af de totale udgifter - mens stillingsannoncer dækker 7 %. Bladsalg (abonnement og løssalg) svarer til knap en femtedel af omkostningerne.

Markedsføring og dokumentation.

Danske Specialmedier prioriterer markedsføring og dokumentation af vores annoncebærende medier i forhold til bureauer og annoncører. Herudover indgår foreningen løbende rabataftaler med leverandører af ydelser til mediedrift.

På disse sider gennemgåes en række emner der tjener til inspiration og dokumentation af specialmedier som annoncekanal.

Du er altid velkommen til at kontakte sekretariatet for yderligere information, eller hvis du har behov der ikke umiddelbart afdækkes her.

Mere om nøgleordene