Annoncer

Annonceomsætning faldt 25 procent i 1.halvår

Den samlede annonceomsætning på det danske mediemarked faldt i første halvår med 25 procent i forhold til samme periode i fjor, viser den første halvårlige opgørelse af reklameforbruget foretaget af Dansk Oplagskontrol.

Siden 1994 har Dansk Oplagskontrol hvert år gennemført og offentliggjort en undersøgelse af reklameomsætningen i danske medier (reklameforbruget).

Efter ønske fra medieorganisationerne, mediebureauer, forskere o.a. er det besluttet at gennemføre en halvårlig undersøgelse af annonceomsætningen i trykte og elektroniske medier. Den halvårlige undersøgelse baserer sig dog på et mere spinkelt grundlag end de årlige reklameforbrugsundersøgelser.

Halvårsundersøgelsen viser, at omsætningen for magasiner, fagblade og tidsskrifter fald med 27 procent. Størst fald i denne gruppe var for fagblade med 32 procent, købte magasiner med 26 procent og gratis magasiner med 14 procent.

Biografer var ene om at have fremgang med 17 procent - mens internet, som gennem flere år har haft store stigninger, har mistet 17 procent af annonceomsætningen. Det er især jobannoncerne på nettet, som er forsvundet. Omsætningen her er mere end halveret.

Det medie, der kraftigst har mærket nedgangen, er dagbladene, som har mistet 39 procent af omsætningen.

Se undersøgelsen på http://www.do.dk/images/2009Rapporthalvaar.pdf

 

 

Mere om nøgleordene