E-reader

Apples Ipad - endelig er den her...

Den længe ventede Ipad er præsenteret i San Fransisco af Apples CEO Steve Jobs. Sjældent har en lancering været omgivet af så megen spekulation og forhåndsomtale. Baggrunden er såvel de tidligere Apple successer som Iphone og Ipod sammenholdt med de massive forventninger til e-readers med Amazons Kindle i spidsen. På denne baggrund ser Ipad'en ud til at blive en skuffelse.

Apple siger selv om Ipad'en, at den placerer sig et sted imellem en netbook og en smartphone. Skærmen er i forhold til Iphone markant større, den er blot 1,2 cm tyk og har indbygget CPU, samt wifi eller 3G.
Apple udpeger selv en række områder, som Ipad er optimeret til: Netlæsning, email, foto, video, spil, musik og ebøger. Særligt sidstnævnte har været afgørende for udgiverbranchen, der med spænding har afventet Apples bud på en E-reader - eller et "lesebrett" som nordmændene siger.

Desværre er skærmen baggrundsoplyst som Iphone og netbooks f.eks. og vil dermed ikke kunne matche læsevenligheden fra Kindle eller tilsvarende, der alle benytter e-ink teknologien. Det ultimative bud på en E-reader, der integrerer papirets læsevenlighed med nettes interaktivitet, streaming af indhold samt avanceret magasinlæsning, er dermed fortsat ikke en realitet.

Ligeledes har Apple det svært med flash, hvilket ikke præcist smidiggør læsning fra en stribe websider eller indhold.
Spørgsmålet er med andre ord, om Apples bud lever op til markedets - og brugernes - tårnhøje forventninger, eller dette blot er en Maxi Iphone...

Læs de første kommentarer her:

Steve Jobs med Ipad

Gennemgang af features

Gennemgang af features II

Introduktions video fra Apple mm

Udgiver ambitionerne for E-readers:
Bonnier

Sports Illustrated

Ipad forventning som E-reader

Research (USA) - Kindle as news reader tool

Mere om nøgleordene