Auto Bild

Auto Bild bliver til "Bilen"

Auto Bild Danmark, der udgives af forlaget De Luxe, skifter den 2. april navn til månedsmagasinet "Bilen". Det sker for at følge med markedet og udviklingen på nettet, skriver chefredaktør Nils Finderup.
Han skriver, at det ikke længere kan lade sig gøre at lave et 14-dages blad baseret på hurtige nyheder. Han henviser til, at leveringstiden til abonnenterne er blevet for langsom, "idet Post Danmark forlanger tid til både at kunne fodre og strigle de heste, der åbenbart stadig bruges for at levere blade ud til læserne".
Som en konsekvens heraf vælger bladet at ofre flere kræfter på sin hjemmeside, som har sloganet "Danmarks hurtigste". Samtidig vil det trykte blad Bilen komme månedligt som 100 siders magasin i en stærkt forbedret papirkvalitet.

Mere om nøgleordene