- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening DRRB har offentliggjort sit mediaindex for juli, der viser omsætningen for de enkelte mediegrupper formidlet af mediabureauerne.
Indekset viser, at nedgangen i annoncering fra mediebureauerne i fagblade og tidsskrifter var knap så stor i juli som i de foregående måneder.
Mens fagblade i juni lå på indeks 44 -d.v.s. 44 procent af omsætningen samme måned i fjor - var den i juli op i indeks 72. Denne stigning er sket i en periode, hvor den samlede annoncering for alle medier er faldet fra indeks 87 i juni til indeks 79 i juli.
For magasiner og ugeblade gik udviklingen også den rigtige vej, da indekset steg fra 48 i juni til 61 i juli. Der var til gengæld kraftig nedgang for især tv og dagblade.
Juli er dog en atypisk måned for fagblade, da mange blade ikke udkommer i denne måned. Det er derfor en lille omsætning, som tallene baseres på. I forvejen udgør bureauomsætningen kun ca. 10 procent af fagbladenes samlede annoncering.
Se indekset her: http://www.drrb.dk/Mediaindex.aspx