Anders Bording Priserne

Bordingstatuetter til SCENARIO og Computerworld

Anders Bordings journalistpris 2011 tilfaldt journalist Kristian Hansen, Computerworld, og medieprisen tilfaldt Institut for Fremtidsforsknings magasin SCENARIO.
Priserne blev overrakt af Bording-komiteens formand, koncernchef Lisbeth Knudsen, ved en højtidelighed på Københavns Rådhus i overværelse af ca. 150 deltagere.
Bording-prisen er Danske Specialmediers hæderspris.
Design-prisen gik til Samvirke, mens den digitale pris blev vundet af 3F.dk
Kristian Hansen, Computerworld, fik journalistprisen for en imponerende, klassisk kulegravning præsenteret i et online-miljø. I en serie på over 100 online-artikler har Kristian Hansen på vedholdende, systematisk og dybdeborende vis afdækket, hvordan et stort antal kommuner fik tegnet kontrakter med KMD uden udbud og samtidig modtog gaver fra it-firmaet.
Magasinet SCENARIO fik medieprisen for et modigt, velgennemtænkt, æstetisk og tankevækkende bud på printmagasin i en digital verden.
Prisen for Grafisk Design gik til Samvirke, der udgives af FDB, for et levende, varieret og overskueligt layout med et godt samspil mellem rubrikker og visuelle elementer.
Den digitale pris tilfaldt 3F.dk for temasitet "3F'erne bor i Udkantsdanmark - levevilkårene er skævt fordelt i Danmark". Juryen fremhæver projektet som "et solidt langtidsholdbart produkt afklaret i forhold til sine målgrupper".
Vedlagt er Lisbeth Knudsens præsentation af de nominerede til medie- og journalistprisen.

Filer til download

BilagStørrelse
Tale Lisbeth Knudsen Bording2011.pdf275.87 kB

Mere om nøgleordene