Nøgleord: annoncebarometer | Danske Specialmedier

Februar positiv for fagblade hos mediabureauer

Efter at fagblade og tidsskrifter i en lang periode har oplevet en negativ udvikling i annonceomsætningen fra mediebureauerne, skete der et skift i februar, hvor fagblades omsætning via bureauerne lå 18 procent over samme måned i fjor, viser Dansk Reklame- og relationsbureauers Brancheforenings mediaindex.
Dermed har fagblade udviklet sig mere positivt end markedet som helhed, der "kun" er steget med 12 procent.

Annoncefald på 10 procent i 2010

Året 2009 blev et historisk dårligt annonceår - og Danske Specialmediers Annoncebarometer viser, at i løbet af 2010 er yderligere 10 % af annonceomsætningen forsvundet fra specialmedierne sammenlignet med sidste år.

Indeks 90 dækker dog over et annoncemarked præget af en række forskellige bevægelser. Først og fremmest er annonceklimaet i løbende bedring, og indekset for fjerde kvartal ender i 95 sammenlignet med fjerde kvartal sidste år - altså bedre end det samlede års resultat.

Mindre annoncetilbagegang i 3.kvartal 2010

Annonceomsætningen for specialmedierne nærmer sig nu de magiske index 100, viser trenden i Danske Specialmediers annoncebarometer. At målet er et fladt marked viser med al tydelighed, at realvækst ikke ligger lige om hjørnet.

For hele mediegruppen ender årets første tre kvartaler i index 90, dvs med et 10 % fald i omsætningen sammenlignet med sidste år.

På vej mod stabilt annoncemarked

Annonceomsætningen for specialmedierne er på vej mod mere stabilitet, viser trenden i Danske Specialmediers annoncebarometer. For hele mediegruppen ender første halvår i index 88, dvs med et 12 % fald i omsætningen sammenlignet med samme periode sidste år.

Andet kvartals positive budskab er, at markedsfaldene kvartal for kvartal har bevæget sig tættere på index 100 siden det absolutte lavpunkt i 2. kvartal 2009 - 2 kvartal lander på index 91.

Samlet forventer Danske Specialmedier fortsat, at året ender omkring et nul-resultat i forhold til 2009. Med tanke på at 2009 var et katastrofalt annonceår er stabilisering på samme niveau derfor en erkendelse af, at ændringerne i markedet ser ud til også at være strukturelt betingede og altså ikke blot konjunkturbestemte.

Fortsat fald i annoncer fra bureauer til fagblade

Næsten en fjerdedel af annonceomsætningen formidlet fra mediebureauer til fagblade forsvandt i første halvår 2010 i forhold til samme periode sidste år, viser reklamebureauernes brancheforening DRRBs mediaindex for første halvår, der offentliggøres i Børsen onsdag.
Indekset for fagblade var 77 - og det var dermed den mediegruppe, som klarede sig dårligst hos bureauerne.

Aftagende nedgang i annonceomsætning i 1.kvartal

Afmatningen i annonceomsætningen for specialmedierne forsatte i 1.kvartal - men i et mere behersket omfang end i de foregående kvartaler, viser Danske Specialmediers annoncebarometer.
Nedgangstakten er bremset op, men den samlede omsætning var 15 procent under omsætningen i forhold til et skidt første kvartal i 2009. Samlet forventer Danske Specialmedier at udviklingen for resten af året bliver flad, dvs omkring indeks 100 med en gradvis tilbagevenden til eller lidt over gennemsnitsniveauet for 2009.

Reklameforbruget 2009 faldt 15 procent. 2010 ser lysere ud.

Reklameforbrugsundersøgelsen for 2009, der udarbejdes af Dansk Oplagskontrol, blev offentliggjort tirsdag - og her blev der sat mere præcise tal på den nedgang i annonceomsætningen, som næsten alle i mediebranchen har mærket.
Facit blev et samlet fald i annonceomsætningen op godt to milliarder kr. - svarende til 15 procent.
Hårdest ramt blev magasiner med et fald på 30 procent, fagblade og tidsskrifter samt dagblade med ca. 25 procent - mens tv og de lokale ugeaviser "slap" med et fald på ca. 16 procent.

Historisk annoncefald i 2009

Udviklingen i annonceomsætningen blandt Danske Specialmediers medlemmer var i 2009 historisk negativ med et fald på 25,3 procent i forhold til 2008 - og den laveste annonceomsætning i dette årtusinde.
Det viser Danske Specialmediers opgørelse af reklameforbruget i 2009 til brug for Reklameforbrugsundersøgelsen, som Dansk Oplagskontrol offentliggør i maj.
168 medier har indberettet omsætning til brug for omsætningen. Der er estimeret omsætning for de 154 blade, der ikke har indberettet. Disse blade udgør ca. 20 procent af den samlede omsætning.

Hver tredje annoncekrone forsvandt i 2009

Hver tredje annoncekrone inden for specialmedierne forsvandt i 2009, viser Danske Specialmediers annoncebarometer.
Barometret, der bygger på indberetninger fra et repræsentativt udsnit af Danske Specialmediers medlemmer, viser, at omsætningen i 2009 blive 69 procent af omsætningen året før.
Tallene tyder på, at den dramatiske omsætningskurve er knækket, idet tallene for fjerde kvartal viser, at faldet er begyndt at flade ud. Omsætningen i fjerde kvartal var 74 procent af omsætningen i samme kvartal året før.

Annonceomsætning i indeks 68 for de første tre kvartaler.

3.kvartal var en understregning af den aktuelle afmatning for medierne - herunder også fagblade, tidskrifter og specialmedier.
Danske Specialmediers annoncebarometer for 3.kvartal viser en omsætning på 67 procent af omsætningen i samme kvartal sidste år. Udviklingen i sommerperioden er altid vanskelig at opgøre præcist på grund af forskelle i frekvensen her.