- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Fagbladet Sygeplejersken, som udgives af Dansk Sygeplejeråd, vil fra 2012 komme færre gange om året , men med flere sider og mere journalistisk indhold i hvert nummer.
Sygeplejersken går fra 21 til 14 numre omåret. Det sker, fordi Dansk Sygeplejeråd skal spare. Der har de seneste år været en markant nedgang i mængden af stillingsannoncer - og derfor har foreningen valgt at spare på portoen ved færre udgivelser, skriver Sygeplejersken.
Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse har besluttet at lukke Magasinet K, som var rettet mod forbundets kommunikationsmedlemmer. I stedet skal det stof, som magasinet har stået for, formidles gennem digitale nyhedsbreve.
Med denne udvikling af Magasin K omlægges formidlingen til kommunikatører i DJ med fokus på mere digital kommunikation. Konkret betyder det, at der oprustes i DJs kommunikationsafdeling, hvor man blandt andet skal skabe en online platform for formidling af kommunikationsfaglige artikler med dertilhørende nyhedsbrev.
Københavns Lærerforening har besluttet, at foreningens medlemsblad KK Københavns Kommuneskole skal omlægges fra et 14 dagesblad til et månedsmagasin.
Omlægningen skyldes del, at medievanerne ændrer sig, så en del mennesker frem for at læse aviser og blade orienterer sig via nettet og de sociale medier, og dels at foreningens økonomi er blevet strammere, efter at den er fusioneret med Danmarks Lærerforening.
Magasinet De Farver, der udgives af Danske Malermestre, vil fremover kun udkomme to gange om året mod hidtil fire gange.
Magasinet handler om farver og bygningsmiljø - såvel det ydre som det indre. Reduktionen i udgivelse sker af økonomiske grunde.
Den afgående formand for Danske Malermestre Glenn Larsen siger ifølge organisationens fagblad Danske Malermestre, at "Ingen skal være i tvivl om, at jeg er meget glad for De Farver, men sommetider er man nødt til at sluge en kamel. Men jeg håber på, at bladet igen kan komme fire gange om året, når økonomien bliver bedre."
Landets største fagblad Fagbladet 3 F vil fremover kun komme en gang om måneden. Det betyder dog ikke, at medlemmerne af 3F får mindre fagblad, skriver bladets ansvarshavende redaktør Palle Smed i en leder med overskriften "Meget mere fagblad".
Han skriver, at bladet i forbindelse med den ændrede udgivelsesfrekvens samtidig vil skabe en helt ny anden sektion, som samler de historier, som vejler og viser bladets læsere igennem arbejdslivet
Tænk Penge øger udgivelsesfrekvensen fra fire til seks numre om året - og styrker samtidig indholdet med flere undersøgelser og test, der kan hjælpe frobrugerne i hverdagen, skriver mdoerbladet Tænk.
Tænk Penge har inden for det seneste år fået 14.000 nye abonnenter, så det nu sendes til over 20.000 modtagere.
Fagbladet Konstruktøren, der udgives af Konstruktørforeningen, har efter en grundig analyse blandt andet blandt foreningens tillidsrepræsentanter fornyet sig.
Det er sket i forbindelse med, at bladet reducerer udgivelsesfrekvensen fra 11 til fire gange om året. Fornyelsen gør bl.a., at et ønske fra tillidsfolk om at se flere bygningskonstruktører i bladet opfyldes,.
Foreningen supplerer fagbladet med et nyhedsbrev til medlemmerne hver 14. dag - og sms-beskeder til medlemmerne, hvis der er behov.
Danmarks Lærerforening ændrer i løbet af 2011 sin mediestrategi ved at opruste webmediet folkeskolen.dk, reducere udgivelsesfrekvensen på bladet Folkeskolen og nedlægge månedsmagasinet Undervisere, skriver Folkeskolen.
Medlemmerne vil, når ændringerne realiseres, modtage 22 numre af Folkeskolen om året. Det bliver blade med flere sider og tykkere papir. I dag modtager medlemmerne 40 blade om året.
Samtidig oprustes www.folkeskolen.dk med flere nyheder, nyt design og endnu mere stof om, hvad der sker i og omkring skolen.
Dykkemagasinet DYK sætter udgivelsesrytmen ned i 2011 fra 12 til syv numre om året.
Fremover vil DYK udkomme i marts, maj, juni, juli, august, oktober og december. Bladets ansvarshavende udgiver Jesper Kjøller skriver, at bladet dermed tilpasser sig den typiske skandinaviske rytme, hvor dykkeraktiviteten og - interessen er størst i sommerhalvåret.
De stærkt stigende udgifter til porto betyder, at bladet Frie Skoler, der udgives af organisationen Frie Skoler, fra 2011 må reducere udgivelsesfrekvensen fra 18 numre om året til 16 numre, skriver bladet.