Nøgleord: iPad | Danske Specialmedier

FDIM seminar: iPad Day - VENTELISTE!

Dato: 
07/03/2012 - 09:00

iPad'en og Apples App Store har udviklet sig til en central platform for mange medier. Apples iPad dominerer fortsat det samlede tablet-marked, og selv om der er andre tablets på markedetm fokuserer dette seminar på iPad. De fleste medier går med iPad-overvejelser, og mange har lanceret native apps via iTunes Store eller web apps.

På et FDIM seminar onsdag 7. marts 2012 hos Gyldendal, Klareboderne 3,  København K bliver der stillet skarpt på iPad'en og de centrale spørgsmål, som alle medier skal forholde sig til:

Sådan får du dit blad på iPad. Tre tilgange. Hands-on-seminar.

Dato: 
27/03/2012 - 13:00

Den megen hype som blev omgivet Apples iPad har kun delvist indfriet forventningerne. Men det ligger fast, at tablets er kommet for at blive.

Det betyder at vi som udgivere må overveje tilgange til publicering også på tablets som platform. Det behøver hverken at være dyrt eller besværligt, men det er afgørende at få opsamlet erfaringer med hvordan indhold fungerer og forbruges på tablets.

Hør hvordan på et seminar hos Danske Specialmedier, tirsdag den 27. marts  2012 kl. 13.00 i Pressens Hus, Skindergade 7, København K

Arrangementet er blevet afholdt.

Status - iPad for udgivere (Sveriges tidsskrifter)

Sveriges Tidsskrifter har på deres research- og nyhedssite, Allt om Tidsskrifter i forbindelse med lanceringen af iPad'en i september lavet en rapport i samarbejde med Olle Lidbom.

Rapporten er fortsat relevant læsning idet den opsummerer en række betragninger og udfordringer for udgivere. Blandt andet dokumenteres, at iPad fortsat har sit hovedfokus indenfor kategorierne "Games" og "Entertainment" baseret på statistikkerne over salg af apps, ligesom rapporten giver input til overvejelser om indtægtsmodeller samt relevant videre læsning.

Alt i alt et hurtigt overblik over en række af de primære problemstillinger.

Hent rapporten her

Workshops om iPad og andre tablets

Dato: 
27/01/2011 - 09:00

Hvis du overvejer at udgive dit magasin på iPad, at få udviklet en app med eller uden brugerbetaling, har tænkt dig at optimere Jeres website til smartphones og tablets eller bare vil udgive et RSS nyheds-feed med artikler, så er denne workshop noget for dig.

Som opfølgning på mødet "Er iPad fremtidens distributionskanal for dig?" afholder Danske Specialmedier i den 27.januar 2011 og den 3.marts 2011 en serie meget praktisk orienterede workshops om udgivelse og anvendelse på tablets. Formålet er at give vores medlemmer:

- en praktisk indsigt i udgivelsesmuligheder, indholdsformater og konkrete anvendelsesformer
- perspektivering for segmenterede målgrupper
- et grundlag for at etablere erfaringsudveksling og samarbejde på tværs af medierne

Arrangementet er blevet afholdt.

Er iPad fremtidens distributionskanal for dig

Dato: 
23/11/2010 - 13:00

IPad'en ventes på det danske markeds om kort tid - og der er store forventninger til iPad som en ny distributionskanal til mediebrugerne.
Derfor overvejer mange udgivere af specialmedier, om de skal satse på iPad nu - eller de skal afvente, hvilke andre muligheder fremtiden bringer.
Danske Specialmedier vil gerne give vores medlemmer et godt grundlag for at træffe beslutning om iPad og andre tablets.Det sker på et møde
Tirsdag den 23.november kl. 13.00-16.00 hos Ældre Sagen, Nørregade 49, København K.

Arrangementet er blevet afholdt.

Rådgivning og vejledning om Ipad

Selv om ipad'en ikke kan købes på det danske marked endnu, er der stor interesse for dens muligheder for magasiner og fagblade. Nogle tror, at ipad'en er svaret på den dyre distribution - men så enkelt er det ikke.
Danske Specialmediers sekretariat har allerede været i kontakt med flere leverandører, som vil bistå vores medlemmer med at formidle deres indhold til ipad og andre tilsvarende "tablet pc'ere" .
Vi kan konstatere, at en række af de umiddelbart tilgængelige løsninger, absolut ikke er uproblematiske økonomisk. Der lægges op til en distribution, som vil blive dyr for medierne, og derfor vil vi anbefale vores medlemmer at søge råd og vejledning hos os, hvis de allerede nu får henvendelser fra leverandører.