- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Hjælpemiddelinstituttet har besluttet at lukke tidsskriftet 'Teknologi og Handicap', skriver tidsskriftet i sit sidste nummer.
Fremover vil Hjælpemiddelinstituttet kun udgive magasiner i forbindelse med særlige begivenheder blandt andet i forbindelse med messer og instituttets konferencer.
Tidsskriftet 'Teknologi og Handicap' udkom første gang i 2008, som et samlet magasin, der skulle erstatte tidsskrifterne "Hjælpemidlet" og 'HIT - teknologi til undervisning og kommunikation'.
Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse har besluttet at lukke Magasinet K, som var rettet mod forbundets kommunikationsmedlemmer. I stedet skal det stof, som magasinet har stået for, formidles gennem digitale nyhedsbreve.
Med denne udvikling af Magasin K omlægges formidlingen til kommunikatører i DJ med fokus på mere digital kommunikation. Konkret betyder det, at der oprustes i DJs kommunikationsafdeling, hvor man blandt andet skal skabe en online platform for formidling af kommunikationsfaglige artikler med dertilhørende nyhedsbrev.
Manglende finansiering får organisationen IWGIA til at lukke magasinet Indegenous Affairs, som er udkommet siden 1994, hedder det i en meddelelse fra IWGIA ledelse.
Organisationen udgiver også publikationen The Indegenous World og har prioriteret fortsat at udgive denne.
Danmarks Lærerforening ændrer i løbet af 2011 sin mediestrategi ved at opruste webmediet folkeskolen.dk, reducere udgivelsesfrekvensen på bladet Folkeskolen og nedlægge månedsmagasinet Undervisere, skriver Folkeskolen.
Medlemmerne vil, når ændringerne realiseres, modtage 22 numre af Folkeskolen om året. Det bliver blade med flere sider og tykkere papir. I dag modtager medlemmerne 40 blade om året.
Samtidig oprustes www.folkeskolen.dk med flere nyheder, nyt design og endnu mere stof om, hvad der sker i og omkring skolen.
Fagbladet TIB, der udgives af Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, lukker med årets udgang, når forbundet TIB bliver slået sammen med forbundet 3F.
Sidste nummer af Fagbladet TIB udkommer i december som et stort jubilæumstidskift, som skal skildre det gamle forbunds 125 årige historie.
En ny læserundersøgelse viser, at både de ansatte og de studerende på Københavns Universitet er glade for Universitetsavisen - især den trykte avis, som de gerne vil have ind ad brevsprækken hjemme, skriver avisen i en leder.
Trods den positive læserundersøgelse bliver Universitetsavisens budget for 2011 beskåret med en halv millioner kr. - en besparelse, som kommer lige efter at budgettet i 2010 var blevet reduceret med en millioner kr.
Bestyrelsen for CBS OBSERVER har besluttet at lukke avisen i trykt form og fortsætte avisen som en ren web-udgave.
Beslutningen er truffet kun syv måneder efter, at bestyrelsen havde besluttet at lukke webavisen cbsobserver.dk
- I februar besluttede vi at fortsætte med avisen og lukke webavisen for at gøre redaktionen i stand til at afvikle det underskud, der var opstået ved at drive både webavis og avis i en periode med svigtende annonceindtægter, siger bestyrelsesformanden professor Knud Jacobsen til sidste udgave af den trykte CBS OBSERVER, som er udkommet i denne uge.
Forlaget Ingelise, der bl.a. udgiver Ingelises strikkemagasin og Ingelises symagasin, lukker, og 110 medarbejdere afskediges, skriver Børsen onsdag.
Forlaget har tabt 68 millioner kr. som følge af færre abonnenter, færre annoncer og kurstab.
Bjerre Media Service, som er startet af Kresten Bjerre, der også står bag Ingelise, fortsætter uændret, oplyser selskabets administrerende direktør Lars Schilling Jacobsen til Danske Specialmedier.
Udgiveren af det fællesnordiske kølemagasin ScanRef, det danske forlag ScanPub ApS, har besluttet at indstille udgivelsen af bladet efter det nummer, der udkommer i februar, oplyser bladets redaktør Jens Utoft, Skive.
ScanRef er udkommet som fælles nordisk medlemsblad siden 1972 og ScanPub har haft ansvaret for udgivelsen siden 2002.
Forlaget DeLuxe Magazines, der udgiver magasinerne 'BE - Bolig Eksklusiv' og 'Bilen,' lukker.