- Forventningerne bør være store hos de trykte medier og de fritstående webmedier, efter at medieforliget under overskriften "Fokus på kvalitet og mangfoldighed" giver de elektroniske medier yderligere 290 millioner kr. i støtte i 2011 - hvor af 135 millioner kr. går til særlige formål i DR, skriver Danske Specialmediers direktør Christian Kierkegaard i et indlæg på Mediawatch.dk.

 - De elektroniske medier står for 12 procent af originaljournalistikken i de danske medier - mens de trykte medier, netmedier og bureauer står for den resterende del.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik onsdag eftermiddag et medieforlig. Det skete efter at Socialdemokraterne, Socialistisk Folkepart og radikale havde forladt forhandlingerne i utilfredshed med, at DR beskæres væsentligt ved forliget.Aftalen erstatter fra årsskiftet den nuværende medieaftale, der udløber med udgangen af 2010. Aftalen omfatter alene forholdene for de elektroniske medier. De trykte mediers forhold, herunder opfølgning på den mediestøtteudredning, der blev offentliggjort i oktober sidste år, vil indgå i et særskilt oplæg, som regeringen vil fremlægge efter sommerferien, oplyser kulturminister Per Stig Møller.

Forliget indebærer bl.a.indførelse af en markedsvurdering af nye væsentlige DR-tjenester, så public service-værdien fremover vejes op imod bl.a. mulighederne for private aktørers varetagelse af sådanne tjenester.

Denne markedsvurdering opfylder et ønske fra blandt andre Danske Specialmedier om, at DR ikke med licensmidler skal gå ind og udkonkurrere blandt andet selvstændige brugerbetalte netmedier.

Danske Specialmedier har ikke forholdt sig til, om der skal oprettes en ny radiokanal.

Danske Specialmedier ønsker, at alle mediers forhold indgår i drøftelserne om et medieforlig - og ikke kun de elektroniske medier.
Organisationens direktør Christian Kierkegaard advarer i et indlæg på Mediawatch imod, at de trykte mediers forhold udskydes til finanslovsforhandlingerne.
Om regeringens udspil skriver direktøren bl.a..:
- Det betyder, at politikerne drøfter at give 125 millioner kr. til en ny radiokanal - uden samtidig at komme med bud på, hvordan man sikrer økonomi i selvstændige redaktionelle netmedier, hvordan der skabes ligestilling mellem dagblade og andre trykte redaktionelle medier, og hvordan de trykte mediers udfordringer med færre annoncer på grund af krisen og dyrere porto på grund af manglende postliberalisering løses.

Regeringens udspil til et nyt medieforlig er endnu engang blevet udskudt.
Kulturministeriet oplyser til dagbladet Børsen, at udspillet først forventes offentliggjort til maj.
- Per Stig Møller er i gang med at sætte sig ind i de mange bidrag, der er modtaget på den tidligere ministers møder med de centrale aktører på medieområdet, skriver Kulturministeriet til Børsen.

Regeringen fastholder, at vilkårene for elektroniske medier skal forhandles adskilt fra de trykte medier.
Det fremgår af det regeringsgrundlag, som statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Lene Espersen offentliggjorde onsdag.
Det fremgår af oplægget, at regeringen vil sikre, at mediestøtten fortsat bidrager til et tilgængeligt og mangfoldigt medieudbud. For at nå dette mål vil regeringen:

De beslutninger, der de kommende måneder skal træffes om fremtidens postpolitik, er af vital betydning for alle trykte medier - og er dermed reelt også mediepolitiske beslutninger, skriver Danske Specialmediers direktør Christian Kierkegaard i et debatindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Han advarer stærkt mod de tanker, transportminister Lars Barfoed har lanceret om højere porto og ringe service.

Medieordførerne for partierne bag medieforliget har fokus på, at nye DR-tjenester på nettet opfylder public-servicebehov.
Ordførerne har drøftet DRs netaktiviteter på baggrund af en møderække, som kulturministeren har holdt med DR, Danske Dagblades Forening og Danske Specialmedier. Baggrunden for møderækken er den kritik, som blandt andre dagbladene og specialmedierne har fremsat af dele af DRs internetaktiviteter.