- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Medieforskerne Anker Brink Lund og Preben Sepstrup offentliggjorde tirsdag i samarbejde med Rambøll Management en kortlægning af mediestøtten i Danmark.
Redegørelsen viser, at den samlede mediestøtte i Danmark i 2007 beløb sig til 5,4 milliarder kr. Heraf gik de 3,9 milliarder kr. til elektroniske medier - mens der var 1,5 milliarder kr. til de trykte medier.
På den elektroniske side er DR den store støttemodtager med 3,3 milliarder kr., som kommer fra medielicensen.
Fynske Medier og Syddanske Medier vil gå sammen om at udgive et nyt magasin, der skal nå ud til flere end 500.000 læsere af de lokale og regionale dagblade på Fyn og i Syd- og Sønderjylland, skriver nyhedsbrevet Dansk Presse.
De ulige konkurrenceforhold på mediemarkedet illustreres tydeligt mandag i næste uge, når Berlingske Tidende, der modtager offentlig støtte, åbner en web-portal, der vil være i konkurrence om brugerne med portaler udgivet af specialmedier, der ikke modtager støtte.
Danske Specialmedier opfordrer i et brev Skattekommissionen til at indarbejde en mulighed for differentieret moms for medier i de modeller til ændring af skattesystemet, som kommissionen skal fremlægge i begyndelsen af 2009.
Skatteministeriet har sendt en nyt lovforslag til høring, som ifølge ministeriet vil betyde et årligt tab for udgiverne på ca. 60 millioner kr.
Efter de gældende regler fritages magasiner og tidsskrifter for moms, hvis de trykkes uden for EU og sendes fra lande uden for EU til privatpersoner i Danmark.
Skatteministeriet ønsker denne regel fjernet for at undgå, at virksomheder i Danmark udsættes for konkurrenceforvridning og tab af omsætning ved, at trykning outsources til steder udenfor EU med henblik på, at efterfølgende indførsel til Danmark kan ske momsfrit.
EU Kommissionen forbereder en modernisering af momslovgivningen - og i den forbindelse har kommissionen udsendt en grønbog som en del af en høring i hele EU om behovet for ændringer af momssatserne.
Et af de spørgsmål kommissionen stiller er: "Mener du, at den nuværende momsstruktur medfører store hindringer for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende eller giver anledning til forskelsbehandling af sammenlignelige produkter (især onlinetjenester i forhold til produkter eller tjenesteydelser med et lignende indhold)?"
Danske Specialmedier fremhæver i et høringssvar den konkurrenceforvridning, der er i Danmark ved, at der er momsfritagelse for salg af trykte dagblade - mens der kræves moms af onlineprodukter og andre trykte medier. Høringssvaret er vedlagt.
Det er ikke kun i Danmark, at mediestøtten i øjeblikket er til debat - og også i Norge er momsfritagelse til aviser et omstridt emne.
Et mediestøtteudvalg nedsat af den norske kulturminister afgav torsdag betænkning. Udvalget var delt omkring nulmomsen. Den ene halvdel - flermedialalternativet - ønsker fortsat nulmoms for papiraviser og en momssats på otte procent for digitale tjenester, mens den anden halvdel - omfordelingsalternativet - foreslår en ens momssats på otte procent for både papiraviser og digitale redaktionelle tjenester.
En dom fra EF-domstolen har skabt usikkerhed om reglerne for momsfritagelse for postydelser. Den danske regering har derfor sammen med en række andre EU-lande bedst EU-kommissionen om en drøftelse heraf, skriver skatteminister Kristian Jensen i et svar til Folketingets skatteudvalg.
EF-domstolen afsagde før sommerferien dom i en konkret sag. I dommen fastslås, at momsfritagelse for postydelser gælder uanset, om det er en offentlig eller privat virksomhed, der helt eller delvist opfylder befordringspligten.
Østre Landsret har omstødt en kendelse fra Landsskatteretten om nulmoms på ugeblade.
Skattecenter Bornholm og Landsskatteretten havde afvist, at magasinet Fokus, der blev udgivet af Aller Press, kunne få momsfritagelse med henvisning til, at "bladet ikke anses primært at indeholde aktuelt nyhedsstof."
Dagbladslignende publikationer.
Lovforslag om bladtilskud for dagbladslignende publikationer (L96)
Se lovforslagets fulde ordlyd her
Danske Specialmediers høringssvar vedr. forslaget kan læses nedenfor