- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Den europæiske sammenslutning af magasiner og fagblade FAEP (European Federation of Magazine Publishers) har vedtaget en erklæring om fremtiden for digitale publicistiske medier.
Erklæringen - Berlin Declaration - opfordrer beslutningstagere på både nationalt og EU-niveau til at stå vagt om ophavsretten og at sænke momsen for digitale publikationer for at støtte tilgængeligheden af seriøs professionel journalistik i et digitalt miljø.
En stor del af Danske Specialmediers medlemmer og over 10.000 andre udgivere, forfattere, journalister og komponister har i denne uge modtaget omkring 200 millioner kr. som betaling for kopiering af ophavsretsligt beskyttet materiale til undervisningsbrug i 2010.
Pengene kommer fra uddannelsesinstitutioner, der har indgået aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node. Aftalerne giver lærerne mulighed for med visse begrænsninger at kopiere fra trykte medier bl.a. specialmedier.
Københavns Fogedret har nedlagt forbud mod, at AidOnline ApS udbyder programmet AidOnline, som erstatter bannerreklamer på hjemmesider med andre bannerannoncer fra annoncører, som AidOnline har indgået aftale med.
AidOnline ApS lancerede i juni programmet, som kan fjerne hjemmesiders nuværende bannerreklamer og i stedet indsætte bannerreklamer for virksomhedens egne annoncører. Konceptet var, at 80 procent af indtægten fra virksomhedens annoncering skulle gå til organisationer med velgørende formål. 10 organisationer havde indgået aftale med AidOnline herom.
En udgiver af et blad eller et web-site har altid ansvaret for at sikre, at et foto i mediet er forsynet med fotografens navn, selv om billedet er fremsendt til redaktionen uden angivelse af fotonavn.
Det fremgår af en dom i Østre Landsret i en sag anlagt af en pressefotograf mod et af Danske Specialmediers medlemmer.