Nøgleord: regnskab | Danske Specialmedier

DG Media øger overskud trods omsætningsfald

DG Media A/S, som står for annoncesalg og udvikling for mere end 120 medier i Danmark, Norge og Sverige, opnåede i 2010 et overskud på 1,6 millioner kr. før skat - selv om omsætningen faldt fra 159 millioner kr. til 136 millioner kr.
- Det kan vi i disse hårde tider være ganske godt tilfredse med, siger direktør Kristian Lautrup-Nielsen, DG Media i en pressemeddelelse.

Fremgang i resultat for JSL MEDIA

JSL MEDIA A/S, som står bag udgivelserne Vi med Hund, GOLFmagasinet, BådNyt, JAGT, Vildt & Våben samt MAD&venner, har gennemgået en yderst tilfredsstillende udvikling i 1. halvår 2010. Således har selskabet på sine samlede udgiveraktiviteter realiseret et positivt driftsresultat for 1. halvår 2010 på 1,1 millioner kr., skriver selskabet i en pressemeddelelse.

I forhold til 1. halvår 2009 er der tale om en markant fremgang, idet det tilsvarende resultat for 1. halvår 2009 var et negativt driftsresultat på 2,3 millioner kr.. Dermed har JSL MEDIA A/S realiseret en år til år fremgang på 3,4 millioner kr. Det er sket gennem solid vækst i den samlede omsætning på 74%, mens omkostningerne kun er steget med 28%.

Helse gav overskud på 1,6 millioner kr. i 2009

Helse Active Living A/S første regnskab,der løber fra 19/9 2008 til 31/12 2009. viser et overskud på kr. 515.548 kr. før skat. Isoleret set viser året 2009 et plus på 1,6 millioner kr., oplyser selskabet.

Dermed har selskabet præsteret en vellykket turn around i et meget vanskeligt marked, siden det overtog udgivelsen af landets ældste sundhedsmagasin. Sidste offentliggjorte regnskab for Helse-Familiens Lægemagasins Fond inden Vermø`s overtagelse gav et underskud på kr. 7,9 mio, oplyser Helse Active Living i en pressemeddelelse.