- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Dansk Oplagskontrol offentliggjorde torsdag en opgørelse over annonceomsætningen i danske medier i 1. halvår 2011.
Den samlede annonceomsætning steg med otte procent til knap 5,5 milliarder kr.
Radio- og tv havde den største fremgang - med henholdsvis 27 og 20 procent. For magasiner, fagblade og tidsskrifter er der en tilbagegang på tre procent i forhold til 1. halvår 2010.
Analysen viser, at på internetområdet er bannerannoncering steget 15 procent og jobannoncering 17 procent.
Annonceomsætning faldt i 2010 blandt Danske Specialmediers medlemmer.
Danske Specialmedier har i lighed med tidligere år indsamlet data for annonceomsætningen hos medlemmerne til brug for den årlige Reklameforbrugsundersøgelse.
Annoncemarkedet voksede atter i 2010.
Annoncemarkedet udvikler sig atter positivt efter kriseårene 2008 og ikke mindst 2009, viser den årlige reklameforbrugsundersøgelse fra Dansk Oplagskontrol.
Hovedtallet for annoncemarkedet er en fremgang på 386 mio kr til en samlet annonceomsætning på ialt 12.404 mio kr. for 2010 -hent tabellen nedenfor som pdf.
Annoncemarkedet udvikler sig atter positivt efter kriseårene 2008 og 2009, viser den årlige reklameforbrugsundersøgelse fra Dansk Oplagskontrol.
Hovedtallet for annoncemarkedet er en fremgang på 386 mio kr til en samlet annonceomsætning på ialt 12.404 mio kr. for 2010. Fremgangen hentes især på internettet, der tegner sig for en fremgang på 15 % til ialt 3.484 mio kr. Generelt noteres tilbagegang for de trykte medier; dagblade (-5,8%), ugeaviser (-5,1%) samt magasiner og fagblade, der med en tilbagegang på -2,8 % nu tegner sig for en samlet annonceomsætning på 1.298 mio kr.
Den samlede annonceomsætning i fagblade og tidsskrifter er opgjort til en tilbagegang på fem pct. for året 2010. Det er bedre end forventet jvnf. Danske Specialmediers Annoncebarometer, der endte i index 90.
Annoncebarometeret er baseret på indberetninger fra hovedsageligt større medlemsmedier, mens opgørelsen af reklameforbruget er baseret på en totaltælling, herunder også medier udenfor foreningen Danske Specialmedier.
Hvordan udviklede reklameforbruget sig i 2010, og hvordan vil det udvikle sig fremover.
Vil du høre eksperterne vurdering af medie- og reklameudviklingen? Hvis vi forestiller os, at vi befinder os i 2020 og ser tilbage på udviklingen, hvordan er det så gået? Hvad er de overordnede trends? Og hvordan har reklameforbruget udviklet sig? Professor Anker Brink, Lund, Copenhagen Business School, Ekstern lektor Ole E. Andersen, Copenhagen Business School og Direktør Allan Lillelund, Dansk Oplagskontrol giver deres bud på medie- og reklameudviklingen, når Reklameforbrugsundersøgelsen 2010 bliver offentliggjort torsdag den 5. maj kl. 14:00-15:30 i Pressens Hus, Skindergade 7, 1159 København K. Hele programmet kan ses på . Det er gratis at deltage.
De fleste større annoncører venter, at reklamebudgettet i 2011 vil blive større eller uændret - mens kun en femtedel venter et fald. Det viser en trendanalyse, som TNS Gallup har foretaget for bureauet Mindshare.
Analysen omfatter de 450 støre annoncører i Danmark.
Det er især de mobile medier og de sociale medier, som vil få glæde af væksten - mens færre vil bruge de trykte medier.
48 procent af annoncørerne vil i 2011 annoncere i fagblade og tidsskrifter - 11 procent vil øge annonceringen, mens 19 procent vil annoncere mindre her.
64 procent vil annoncere i månedsmagasiner - heraf vil 17 procent øge annonceringen og 19 procent reducere.
Den samlede annonceomsætning faldt med to procent i første halvår, viser reklameforbrugsundersøgelsen for 1. halvår, som Dansk Oplagskontrol har udarbejdet.
Det er de trykte medier, der noterer tilbagegang, mens radio, tv og internet har haft en stigende omsætning.
Den samlede annonceomsætning i første halvår var på præcis fem milliarder kr. Fagblade og tidsskrifter lå 11 procent under samme periode i fjor, dagbladene er ni procent under, mens magasiner og lokale ugeaviser har tabt fire procent.
Annonceomsætningen 15 % ned i 2009.
Reklameforbrugsundersøgelsen (RFU) er den årlige opgørelse af annonceomsætningen på det danske reklamemarked for alle mediegrupper. Undersøgelsen gennemføres hos Dansk Oplagskontrol, og sponseres af en række brancheorganisationer og foreninger, herunder Dansk Specialmedier.
Reklameforbrugsundersøgelsen for 2009, der udarbejdes af Dansk Oplagskontrol, blev offentliggjort tirsdag - og her blev der sat mere præcise tal på den nedgang i annonceomsætningen, som næsten alle i mediebranchen har mærket.
Facit blev et samlet fald i annonceomsætningen op godt to milliarder kr. - svarende til 15 procent.
Hårdest ramt blev magasiner med et fald på 30 procent, fagblade og tidsskrifter samt dagblade med ca. 25 procent - mens tv og de lokale ugeaviser "slap" med et fald på ca. 16 procent.