Nøgleord: sociale medier | Danske Specialmedier

Brug dine brugere. Facebook og Sociale Medier.

Dato: 
14/03/2012 - 13:00

Verden over eksperimenterer medier generelt med mulighederne for at involvere brugerne aktivt i produktionen af indhold. Her har anvendelsen af de sociale medier aktuelt fokus.

På et møde onsdag d. 14. marts 2012 kl.13.00 i Pressens Hus, Skindergade 7, København, vil Kurt Westh Nielsen stille skarpt på en række sociale medier og de mest påtrængende spørgsmål.

Arrangementet er blevet afholdt.

Markedsføring i sociale medier

Sociale medier er fyldt med markedsføring. Samtidig bruger nordiske forbrugere i stigende grad mere tid på disse sider. De nordiske forbrugerombudsmænd har besluttet sig for at kigge nærmere på de sociale medier, herunder bl.a. Facebook, med henblik på at lave et fællesnordisk standpunkt, oplyser forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Ombudsmændene ønsker i første omgang at få et større overblik over, hvilke markedsføringsformer der findes på de forskellige sociale medier. Herefter vil der blive foretaget en vurdering af, om de lever op til gældende regler for elektronisk markedsføring.

Facebook: Skal - skal ikke?

Dato: 
14/09/2010 - 14:00

Møde om Facebook tirsdag den 14.september 2010 kl.14.00 i Pressens Hus, Skindergade 7, København K

Facebook er på alles læber. Og i alles browsere. Men det gør ikke nødvendigvis det sociale medie kommercielt interessant. Digital strategi handler om problemløsning. Om at adressere din organisations udfordringer og indfri jeres forretningsmæssige målsætninger.

Muligvis bør en indsats på sociale medier være en del af din organisations digitale strategi. Muligvis ikke. Med afsæt i Dwarfs analyse af 1.775 danskeres adfærd på Facebook, der ramte gaden i marts, diskuterer vi med oplæg fra Magnus Barsøe otte helt konkrete spørgsmål, som I skal stille jer selv, før at Facebook skal komme ind i billedet.

Arrangementet er blevet afholdt.

Indhold på åbne Facebook-profiler må bruges af medier

Borgernes åbne Facebook-profiler må bruges af medierne. Både billeder og tekster lagt på Facebook kan benyttes af journalisterne ved de danske medier uden at bryde de presseetiske regler, fremgår det af Pressenævnets årsberetning for 2009, som netop er udkommet.
Pressenævnet har med udgangspunkt i nogle konkrete afgørelser lagt en linje for, hvordan informationer fra sociale medier på internettet kan bruges:
Oplysninger hentet på en åben profil er at betragte som offentligt tilgængelig. Derfor kan medierne bruge indholdet uden at spørge personen bag profilen om lov først.