- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Christina Holm Eiberg, der som mediechef i Landbrug&Fødevarer er ansvarshavende redaktør af magasinerne Food&Culture og Mejeri, er ansat som personlig rådgiver for økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, (R ).
Hun afløses som mediechef af souschef ved TV2 Øst, den 45-årige Ole Hampenberg Andersen.
Som mediechef får Ole Hampenberg ansvar for magasinerne Food&Culture, Mejeri samt det redaktionelle ansvar for en lang række websites, herunder lf.dk og voresmad.dk.
Journalist Ole Aabenhus tiltræder den 1.januar 2012 som redaktør på månedsmagasinet NOTAT, der udgives af oplysningsforbundet DEO-Demokrati i Europa.
Ole Aabenhus har de seneste seks år arbejdet som journalist i Bruxelles - blandt andet som korrespondent for DR.
.
Magasinet Cover, der udgives af Malling Publications,får ny chefredaktør.
Christina Zemanova Ekelund overtager redaktørposten fra Sara Sievers, der skal stå for et nyt tiltag i forlaget.
Den nye chefredaktør kommer fra et job som journalist på Politiken.
På mandag udkommer TJECK Magazine efter en pause på lidt over et år med ny ejer. Magasinet lukkede i forbindelse med udgiveren Vermøs konkurs sidste år.
Den nye ejer af TJECK Magazine er den kun 32-årige Kristian Falkenberg, der sammen med sin partner Anne Marie Petersen har købt det kendte ungdomsmagasin og stiftet Tjeck Media ApS.
MetroXpress A/S køber 60 procent af aktierne i Soundvenue A/S, selskabet bag musikmagasinet Soundvenue, pr. 1. juli 2011, fremgår det af en pressemeddelelse.
De nuværende ejere, Lasse Kyed og Martin Chidekel, forbliver i ejekredsen med de resterende 40 procent af aktierne. Soundvenue A/S fortsætter med samme ledelse som i dag.
Bådmagasinet, som udgives af Søren Øverup, udvider fra ultimo august, så læserne fremover får et blad på mindst 150 sider med det redaktionelle magasin Bådmagasinet samt Bådmarkedet med tilbud på både og udstyr.
Der vil i det nye magasin være mindst 84 sider redaktionelt læsestof.
Magasinet oplyser samtidig, at dets website www.baadmagasinet.dk i juni satte rekord med 46.000 unikke brugere.
Magasinet smagogbehag supplerer nu det trykte magasin med en hjemmeside www.smag-behag.dk
Hjemmesiden skal ikke erstatte - men supplere det trykte magasin, så læserne bl.a. kan søge efter vin- og restaurantanmeldelser, udskrive opskrifter m.v.
Desuden vil der være aktuelt læsestof og nyheder fra den gastronomiske verden, som ikke findes i magasinet. Her vil hjemmesiden udnytte nettets hurtighed i forhold magasinet, som har en produktionstid på ca. to måneder.
Claus Skovhus, der er kommunikationschef og redaktør i Danmarks Naturfredningsforening, tiltræder den 1. august som redaktør for Berlingske Nyhedsmagasin.
Claus Skovhus har tidligere været ansat som erhvervsjournalist på Politiken, Børsen, Økonomisk Ugebrev og Berlingske Tidende.
Han har indenfor de seneste år bl.a. relanceret Danmarks Naturfredningsforening magasin Natur og Miljø. Magasinet er nomineret til Anders Bordingsprisens mediepris, som uddeles fredag den 17.juni.
Natten til lørdag vandt Ud & Se, der udgives af DSB, en guldmedalje og en sølvmedalje for sit unikke design. Priserne, som regnes blandt verdens fineste inden for magasindesign, blev modtaget af bladets artdirector, Torsten Høgh Rasmussen, ved en stor gallafest i New York.
Ud & Se fik guld for et foto af en argentinsk cowboy, en gaucho, der tæmmer sin hest af fotografen Sergio Claudio og sølv for en stemningsfuld fotoserie af fotografen Kristian Djurhuus fra Bakken. Samtidig fik Torsten Høgh Rasmussen hædrende omtale for sit layout.
Magasinet JAGT, Vildt & Våben er et bindeled mellem jægerne og virksomheder, der henvender sig til jæger. Nu ønsker magasinet , at bladets læsere ikke alene skal møde virksomhederne i bladets spalter, men gør det muligt at mødes face to face.
Magasinet, der udgives af JSLpublications, udvider sin aktivitet med en stor messe - JAGT, Vildt & Våben-messen i FrederiksborgCentret i Hillerød den 29. april til den 1.maj, skriver magasinet.