- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Danske Mediers Forum, som er et samarbejde mellem en række medieorganisationer- og virksomheder bl.a. Danske Specialmedier, er i et høringssvar meget kritiske overfor et forslag til standpunkt om markedsføring i sociale medier, som de nordiske forbrugerombudsmænd har udarbejdet.
Baggrunden for standpunktet er, at erhvervsdrivende i stigende grad benytter sociale medier til markedsføring. Der har ifølge forbrugerombudsmanden rejst tvivl om, i hvilket omfang markedsføring via sociale medier er omfattet af lovgivningens almindelige regler
Sociale medier er fyldt med markedsføring. Samtidig bruger nordiske forbrugere i stigende grad mere tid på disse sider. De nordiske forbrugerombudsmænd har besluttet sig for at kigge nærmere på de sociale medier, herunder bl.a. Facebook, med henblik på at lave et fællesnordisk standpunkt, oplyser forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.
Ombudsmændene ønsker i første omgang at få et større overblik over, hvilke markedsføringsformer der findes på de forskellige sociale medier. Herefter vil der blive foretaget en vurdering af, om de lever op til gældende regler for elektronisk markedsføring.
Borgernes åbne Facebook-profiler må bruges af medierne. Både billeder og tekster lagt på Facebook kan benyttes af journalisterne ved de danske medier uden at bryde de presseetiske regler, fremgår det af Pressenævnets årsberetning for 2009, som netop er udkommet.
Pressenævnet har med udgangspunkt i nogle konkrete afgørelser lagt en linje for, hvordan informationer fra sociale medier på internettet kan bruges:
Oplysninger hentet på en åben profil er at betragte som offentligt tilgængelig. Derfor kan medierne bruge indholdet uden at spørge personen bag profilen om lov først.