- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Fra tirsdag den 4.november 2008 vil nøgletal fra web-medier målt i Specialmediernes Internet Index/Gallup kunne læses her på sitet og på TNS Gallups website.
En række webmedier er allerede tilmeldt - men webmedier, der ikke allerede er med, kan ved hurtig tilmelding nå at komme med fra starten eller hurtigt derefter - og dermed kunne præsentere troværdige målinger blandt andet for mulige annoncører.
Maskinbladet, der udgives af Fagbladsgruppen i Herning, vil satse endnu mere på at servicere landbruget med tv-nyheder på nettet, siger administrerende direktør Jørgen Lindhard til Maskinbladet.
Maskinbladet.dk er blevet redesignet for at give brugerne et bedre overblik over de forskellige nyheder. I den forbindelse har de webbaserede tv-indslag fået en fremtrædende placering på siden, så læserne hurtigt kan se, hvilke nye tv-indslag, der er blevet tilgængelige.
Altinget.dk udvider med en ny portal - Altinget | Kommunal, skriver Altinget.dk.
Altinget | Kommunal dykker ned i krydsfeltet mellem kommunerne og Christiansborg og sætter særligt fokus på den kommunale økonomi. Med kritisk og konstruktiv journalistik vil portalen beskrive, hvordan Folketinget, regeringen og kommunerne selv prøver at styre de kommunale budgetter.
Altinget | Kommunal udkommer tirsdag og torsdag. Første gang tirsdag 15. november.
Journalist Nikolaj Rytgaard er redaktør på portalen
Et strategisk samarbejde mellem it-mediet Version2 og DIT, der er Danmarks største forening for it-professionelle, giver begge parter en væsentlig øget synlighed og nye muligheder til brugerne, skriver de to parter i en pressemeddelelse.
It-foreningen DIT, også kendt under navnet DANSK IT, og Ingeniørens it-medie Version2 går sammen om at nå de itprofessionelle i Danmark ved at drage nytte af hinandens position inden for it-konferencer, it-nyheder, it-job og it-community.
MediaWatch og FinansWatch flytter sammen og får fælles ledelse, der også vil stå i spidsen for eventuelt nye nichesatsninger, oplyser Jyllands-Posten i en pressemeddelelse..
Succesfulde erfaringer med nichesatsningerne MediaWatch og FinansWatch får nu Jyllands-Posten til at samle de to erhvervsmedier organisatorisk og samtidig skabe rammerne for lanceringen af nye sites.
Altinget.dk slår et slag for læse- og brugervenlighed med et nyt visuelt udtryk. Et nyt design skal gøre det lettere at navigere og overskue avisens indhold og funktioner, skriver Altingets designer Kristoffer Hecquet i en introduktion af portalernes nye design.
Direktør Rasmus Nielsen, Altinget, har solgt sin halvpart i avisen Kommunen A/S til dknyt ApS. Privatejede dknyt bliver dermed eneejer af Kommunen A/S, da selskabet i forvejen har den anden del af anparterne.
Kommunen udkommer med indhold målrettet kommunale beslutningstagere. Avisen blev oprindeligt grundlagt af Information. Avisen Kommunen står midt i et omfattende omstillingsprojekt, der støttes af Dagbladsnævnet.
IDG Danmark overtager Comon og CRN fra Mediaprovider A/S, oplyser de nu virksomheder i en pressemeddelelse.
Aftalen omfatter webportalen Comon.dk, som henvender sig til Danmarks it-professionelle, samt websitet CRN.dk og magasinet CRN, som henvender sig til it-forhandlere og distributører.
Udover brands og rettigheder overtager IDG ni medarbejdere, som fortsætter deres arbejde fra IDGs mediehus i Herlev, hvor alle aktiviteter samles under et tag.
Mediaprovider A/S fortsætter aktiviteterne med deres forbrugerrettede medier.
Læs vedlagt pressemeddelelse om handlen.
Danmarks Lærerforening ændrer i løbet af 2011 sin mediestrategi ved at opruste webmediet folkeskolen.dk, reducere udgivelsesfrekvensen på bladet Folkeskolen og nedlægge månedsmagasinet Undervisere, skriver Folkeskolen.
Medlemmerne vil, når ændringerne realiseres, modtage 22 numre af Folkeskolen om året. Det bliver blade med flere sider og tykkere papir. I dag modtager medlemmerne 40 blade om året.
Samtidig oprustes www.folkeskolen.dk med flere nyheder, nyt design og endnu mere stof om, hvad der sker i og omkring skolen.
Fagbladet 3F har i et samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi gennemført eyetrack-test af redaktionelle artikler.
Onlinechef Henrik Lilholt, Fagbladet 3F, vil på et møde i Danske Specialmedier
Onsdag den 26. januar 2011 kl.14.00-16.00 i Pressens Hus, Skindergade 7, København
fortælle om eyetrack-test og resultaterne af de test, som 3F har gennemført.