Nøgleord: 3F | Danske Specialmedier

Fra Specialmediernes bestyrelse til TV2s

Den ene af danske Specialmediers næstformænd, Palle Smed, Fagbladet 3F, blev onsdag indvalgt i bestyrelsen for TV2 Danmark.
Valget betyder, at Palle Smed må udtræde af Danske Specialmediers bestyrelse, da Kulturministeriet vurderer, at der kan opstå inhabilitet.
Læs om udnævnelsen på http://www.kum.dk/sw93079.asp
Bestyrelsen for Danske Specialmedier skal på næste bestyrelsesmøde drøfte, om der skal vælges en ny næstformand - eller der igen kun skal være en næstformand. Den anden næstformand er Rasmus Nielsen, Altinget.

Bording-statuetter til Spis Bare og Fagbladet 3F

Magasinet Spis Bare, der udgives af Kost & Ernæringsforbundet, og journalisterne Kristian Jessen og Asger Havstein Eriksen, Fagbladet 3F. modtog fredag på Københavns Rådhus henholdsvis Anders Bording Medieprisen og Anders Bording Journalistprisen.
Bording-priserne uddeles af Danske Specialmedier som belønning for særlige præstationer indenfor en række kategorier.
Spis Bare modtager medieprisen "for et meget inspirerende madfagligt og indsigtsfuldt blad med faglig dybe dog lækker præsentation."

Nomineringer til Anders Bording-priserne

Anders Bording-komiteen nominerede tirsdag tre kandidater til Anders Bordings mediepris og tre til journalistprisen.
De nominerede til medieprisen er:
C3 magasinet, Samvirke og Spis Bare.
Til journalistprisen blev følgende nomineret:
Morten Halskov, Fagbladet 3F, for afsløring af, hvordan danske landbrugsskoler har scoret millioner i statsstøtte på elever fra Østeuropa.
Kristian Jessen og Asger Havstein Eriksen, Fagbladet 3F, for afsløring af, hvordan arbejdere på Grindstedværket blev forgiftet af kviksølv.

Nomineringer til Bording-prisen for digitale medier

De første nomineringer til årets Anders Bording-priser foreligger nu. Juryen, der skal finde vinderen af specialprisen for digitale medier, har nomineret følgende tre til prisen:

Eksperten.dk
Ing.dk for Facebook-applikationen "Så ka´du lære det"/ Spørg Scientariet
www.3f.dk for temaet www.3f.dk/Grindsted

UPDATE og 3F udvikler netkommunikation for svage læsere

Kommunikationsafdelingen i fagforbundet 3F og Journalist- og Mediehøjskolens afdeling UPDATE har ved hjælp af eyetracking testet nyhedsartikler og informationstekster blandt andet med henblik på at gøre det lettere for svage læsere blandt medlemmerne at finde og forstå informationen på forbundets hjemmeside www.3f.dk