Nøgleord: Dagbladsnævnet | Danske Specialmedier

Frister for at søge om etablering- og omstillingsstøtte

Dagbladsnævnet har offentliggjort fristerne for at søge etablerings- og omstillingsstøtte i 2011.
Der kan ydes støtte både til dagblade og til dagbladslignende publikationer. Modtagerkredsen defineres som publikationer, "som efter deres art og indhold er egnede til at fremme et alsidigt udbud af nyheder og analyser af betydning for den offentlige debat i et demokratisk samfund".

Forslag om støtte til netmedier og kritisk journalistik

De fire oppositionspartier - Socialdemokraterne, SF, radikale og Enhedslisten - fremsatte fredag beslutningsforslag i Folketinget, der - hvis det vedtages - vil pålægge regeringen inden den 1.april 2011 at fremsætte forslag om støtte til netmedier og kritisk journalistik.
Partierne foreslår, at Dagbladsnævnets støtteuddeling og navn ændres, så der fremover kan gives støtte til oprettelse af internet- og mobilmedier samt udvikling af sideaktiviteter for dagblade.
Desuden foreslår de, at der indføres en støtte til fritstående internetmedier som etableringsstøtte i tre-fem år, og at der oprettes en fond for kritisk undersøgende journalistik.

Finanslovsforslag sænker støtte til dagbladsnævn

Der vil kun blive tilført 6,7 millioner kr. fra staten til etablerings-, omstillings- og saneringsstøtte til dagblade og dagbladslignende publikationer fra Dagbladsnævnet i hvert af de kommende fem år. I indeværende år bidrager staten med 14,7 millioner kr.
Det fremgår af finanslovsforslaget for 2011, som blev offentliggjort tirsdag. Reduktionen er en følge af det forlig, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i maj om genopretning af dansk økonomi.

6,3 millioner til Kommunen

Dagbladsnævnet støtter avisen Kommunen med 6,3 mio. kr. over fire år. Avisen ejes af udgiverne af Altinget.dk og dknyt.
Dagbladsnævnet har bevilget avisen Kommunen 6,3 mio. kr. i såkaldt omstillingsstøtte i årene 2009-2012.
Avisen blev 1. januar 2009 overtaget af udgiverne bag Altinget.dk, journalist Rasmus Nielsen, og bag dknyt, journalist Claus Theilgaard. Ejerne af Kommunen A/S forhøjer selv selskabskapitalen for at sikre moderniseringen af avisen.

Nej til støtte alene til dagbladenes netmedier

Danske Specialmedier advarer mod, at Dagbladsnævnet bevilger støtte til dagbladenes web-aktiviteter.

I en evalueringsrapport fra Dagbladsnævnet, der offentliggøres torsdag, skriver nævnet, at det er et problem, at nævnet kun kan støtte trykte medier, og at avisernes netbaserede aktiviteter kun kan få støtte i begrænset omfang.

Dagbladsnævn ulovligt, skriver professor

 

Loven om Dagbladsnævnet er ulovlig i EU-retlig forstand, skriver professor Frands Mortensen, Århus Universitet i en henvendelse til nævnet

Dagbladsnævnet yder etablerings-, omstillings- og saneringststøtte til dagblade og dagbladslignende publikationer.

I forbindelse med lovens vedtagelse argumenterede Dansk Fagpresse (nu Danske Specialmedier) for, at modtagerkredsen blev udvidet, så den ikke alene omfattede dagblade og dagbladslignende blade.