Nøgleord: Datagraf | Danske Specialmedier

Datagraf konkurs

Trykkeriet Datagraf Graphics A/S blev torsdag erklæret konkurs, oplyser virksomheden. Det samme gælder Datagraf A/S. Årsagen hertil er de økonomisk vanskelige vilkår i trykkeribranchen.

Trods konkursen kører alle aktiviteter på nær tryk og bogbind videre. Alle igangværende opgaver holdes i luften, så produktionsaftalerne overholdes. Kunderne betjenes således fortsat, og de faste kontaktpersoner står til rådighed i enhver henseende. Der er således ikke grund til unødig uro, skriver Datagraf.

Det moderne medlemsblad

Dato: 
07/03/2012 - 14:00

Medlemsbladet er under pres. Medlemmerne siver, og kampen om læsernes opmærksomhed er intens. Men som organisationens stærkeste brand er medlemsbladet stadig suverænt til at fastholde loyaliteten med medlemmerne, uanset om afsenderen er en fagforening, en ngo eller en brancheorganisation.

Hør på et møde hos Danske Specialmedier,
onsdag den 7. marts 2012 kl. 14:00-16:00
i Pressens Hus, Skindergade 7, København K, hyvordan man arbejder målrettet med medlemsbladet.

Gør forsiden til magasinets højdepunkt UDSOLGT - VENTELISTE OPRETTET

Dato: 
30/11/2011 - 14:00

Den gode forside.

Hvad skal vi putte på forsiden? Sådan spørger vi tit hinanden, rådvildt og i sidste øjeblik. Resultatet bliver lidt for tit en feberredning med udgangspunkt i det bedste billede i bunken.

Kioskmagasinernes forsider rummer alt det bedste fra indholdet. Når det gælder fag- og organisationsblade er forsiden derimod tit det svageste led i kæden. Men det gode budskab sælger ikke længere sig selv. Læserne er kræsne og konkurrencen om deres opmærksomhed hård. Der er derfor behov for at professionalisere arbejdet med forsiden.

Skriv til billeder (eller la' vær')

Dato: 
31/05/2011 - 14:00

Sammenhængen mellem tekster og billeder er den bærende konstruktion i det trykte magasin. Men alt for mange magasiner fungerer dårligt, fordi koblingen mellem tekst og billeder glipper. Billederne er måske gode nok i sig selv, og det samme er ordene. Men forbindelsen mangler, og magasinet løfter sig aldrig op over det middelmådige. Det kan der gøres noget ved.

Hør hvordan på møde i Danske Specialmedier
Tirsdag den 31.maj 2011 kl.14.00-1600 i Pressens Hus

Arrangementet er blevet afholdt.

Det moderne fagblad / magasinidentitet på net og print

Dato: 
18/01/2011 - 13:00

Tirsdag den 18. januar 2011 klokken 13.00-16.00 i Pressens Hus, Skindergade 7, København K

I samarbejde med Datagraf gennemfører vi et seminar om det moderne fag- og organisationsblad på net og print.

Et fagblad er langt mere end et blad. Det er et stykke strategisk identitet, som skal fungere i både trykt og elektronisk form.

Vi klæder deltagerne på til en ny - og mere konkurrencepræget - tid, hvor der kæmpes om medlemmernes loyalitet. Hvordan skaber man værdi med organisationens kommunikation? Hvordan distancerer man sig fra andre medier?

Datagraf vinder tre nye magasiner

Siden nytår har kommunikationsvirksomheden Datagraf vundet magasinet Alt om smykker & ure, der udgives af Guldsmedefagets Fællesråd, fra Benjamin Media, fået en ordre på at udvikle et nyt magasin til stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller samt indgået aftale med foreningen Familier Til Kræftramte Børn om, at Datagraf fremover skal stå for foreningens magasin KNUS, skriver Datagraf i en pressemeddelelse.

Designpris til Amnesty og Datagraf

Bladet Amnesty, der er medlemsblad for Amnesty International, er blevet præmieret ved den internationale designkonkurrence Design Awards, der havde over 1000 deltagere fra 52 lande.
Amnesty fik andenpladsen i kategorien Print Editorial for sit redesign, som er udført af Datagraf, der også fungerer som redaktionel rådgiver af bladet.

Datagraf oplyser, at virksomheden desuden vandt andenpladsen i kategorien ny visuel design til affaldsselskabet Reno Djurs.

Datagraf udvider i Norge

 

Datagraf fortsætter væksten i Norden med opkøb af Aspectus Media i Oslo. 

I maj købte Datagraf medievirksomheden SAS Media med virksomhed i Oslo og Stockholm.

Gennem opkøbet får Datagraf en komplet kompetenceportefølje inden for client publishing, bureauaktiviteter og finansiering af kommunikation på det skandinaviske marked.

BogMarkedet med nyt design og format

 

BogMarkedet ændrer design og format fra 2009. Bladet går op i størrelse til tidsskriftsformat (210x270), oplyser bladets redaktør Nils Bjervig.

Samtidig vil alle numre fremover blive udsendt folieret, så bladet kan tilbyde annoncører en bagside med et ordentligt format. Post Danmarks regler for adressering har betydet, at kun en begrænset del af bagsiden hidtil har været til rådighed for annoncer.

BogMarkedet får samtidig et helt nyt moderne design med tydelige klassiske træk. Designet er udviklet af Datagraf.