Nøgleord: FAEP | Danske Specialmedier

FAEP bliver til EMMA

Den europæiske sammenslutning af fagblade og magasiner skiftede torsdag navn fra FAEP til EMMA (European Magazine Media Association).
EMMA har til formål at fremme og beskytte udgiveres interessen i forhold til EU. Organisationen vil fortsat have fokus på trykte medier, men vil også beskæftige sig med digitale platforme til at publicere professionelt journalistisk indhold.

EMMA repræsenterer 15.000 magasin- og fagbladsudgivere i Europa, som udsender 50.000 forbruger og B2B-blade til 360 millioner læsere.
Læs mere om EMMA i vedlagte pressemeddelelse.

Medier ønsker ens moms

De europæiske magasin- og fagpresseudgivere og deres kolleger på avisområdet ønsker, at der bliver de samme momssatser på trykte og digitale medier - og at landene i EU fortsat kan give nedsat moms til trykte medier

Magasin- og fagpresseudgivernes organisation FAEP, som Danske Specialmedier er medlem af, har som led i EU kommissionens høring om fremtidens moms sendt dette høringssvar http://www.faep.org/upload/20110531_FAEP_VAT_submission_final.pdf

Deklaration om fremtiden for digitale medier

Den europæiske sammenslutning af magasiner og fagblade FAEP (European Federation of Magazine Publishers) har vedtaget en erklæring om fremtiden for digitale publicistiske medier.
Erklæringen - Berlin Declaration - opfordrer beslutningstagere på både nationalt og EU-niveau til at stå vagt om ophavsretten og at sænke momsen for digitale publikationer for at støtte tilgængeligheden af seriøs professionel journalistik i et digitalt miljø.

Indgreb mod bilannoncer stoppet

Et forslag om, at mindst 20 procent af annoncer for biler skal anvendes til information om CO2-udslip og brændstoføkonomi, er indtil videre blevet stoppet af EU-kommissionen, oplyser den europæiske fagpresseorganisation FAEP.
Forslaget var fremsat af et britisk parlamentsmedlem og blev vedtaget i Europaparlamentet i forbindelse med parlamentets arbejde med en strategi for begrænsning af CO2.
Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Danske Dagblades Forening og Danske Specialmedier protesterede sammen med de europæiske medieorganisationer mod det planlagte indgreb.

Ny EU-melding om nedsat moms på netmedier

I november udtrykte EU's skattekommissær Laszlo Kovacs forventning om, at det blev muligt for netmedier med redaktionelt indhold at få nedsat moms. Den eneste forudsætning skulle være, at hovedparten af det redaktionelle indhold svarede til indholdet i aviser.
Kommissæren meddeler nu, at de fleste medlemmer af EU er imod at udvide området med reduceret moms, og da ændringer af momsreglerne kræver enighed, er det ikke muligt her og nu at åbne for reduceret moms for netmedier.

EU-kommissær positiv overfor reduceret moms for onlinemedier

 Den ungarske EU-kommissær Laszlo Kovacs, der er kommissær for told og skatter, ser en mulighed for, at EU vil tillade reduceret moms for onlinemedier på linie med trykte medier. Det har kommissæren tilkendegivet under et møde med en delegation fra FAEP - den euroæiske magasin- og fagpresseorganisation, som Danske Specialmedier er medlem af.

 

Kovacs gør opmærksom på, at det er vanskeligt at ændre EU-lovgivningen på momsområdet, da det kræver en enstemmig beslutning fra alle 27 medlemslande.