Nøgleord: Fagbladet 3F | Danske Specialmedier

Ny redaktør for Fagbladet 3F

Nicolai Kampmann har overtaget posten som chefredaktør for fagbladet 3F, der udgives af Fagligt Fælles Forbund.
Han afløser bladets redaktør gennem 14 år Palle Smed, som er startet som selvstændig.
Samtidig med redaktørskiftet er bladets layout fornyet, og der er kommet indhold om sundhed og privatøkonomi.
Den nye redaktør har siden maj i fjor været pressechef i 3F, og han har en bred erfaring fra medieverdenen (Ritzau, Aktuelt og weekend-nu), offentlig forvaltning (NGO Center og Undervisningsministeriet) og private virksomheder.

Fagblad-journalister nomineret til Cavling-prisen

Blandt 63 indsendte forslag er Morten Halskov og Asger Havstein Eriksen, Fagbladet 3F, nomineret til Cavling-prisen for afdækning af kommuners ulovlige brug af private firmaer til at fratage borgere deres sygedagpenge.
Der er i alt fem nominerede til prisen, der uddeles umiddelbart efter nytår.
Læs mere om de fem nominerede på http://journalistforbundet.dk/Nyheder/2011/December/Fem-nomineringer-til-Cavling-prisen-2011/

.

 

 

Palle Smed forlader Fagbladet og 3F

Efter 14 år som redaktør af Fagbladet og Fagbladet.dk har Palle Smed besluttet at forlade 3F og starte som selvstændig kommunikationsrådgiver.

-Jeg vil i fremtiden arbejde med at bygge bro mellem virksomheder, organisationer og brancheforeninger og politikerne i den nye regering, siger Palle Smed.

Fagbladet 3F månedsblad

Landets største fagblad Fagbladet 3 F vil fremover kun komme en gang om måneden. Det betyder dog ikke, at medlemmerne af 3F får mindre fagblad, skriver bladets ansvarshavende redaktør Palle Smed i en leder med overskriften "Meget mere fagblad".

Han skriver, at bladet i forbindelse med den ændrede udgivelsesfrekvens samtidig vil skabe en helt ny anden sektion, som samler de historier, som vejler og viser bladets læsere igennem arbejdslivet

Tre nomineret til Bording-journalistpris

Anders Bording-komiteen nominerede fredag Kristian Hansen, Computerworld, Peter Rasmussen, Fagbladet 3F, og Rune Skyum -Nielsen, Ud & Se, til årets Bording-journalistpris.
Hvem af de tre, der får prisen, afsløres først ved overrækkelsen på Københavns Rådhus den 17.juni.

Eyetrack - vejen til mere læsbare artikler AFLYST

Dato: 
26/01/2011 - 14:00

Fagbladet 3F har i et samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi gennemført eyetrack-test af redaktionelle artikler.

Onlinechef Henrik Lilholt, Fagbladet 3F, vil på et møde i Danske Specialmedier
Onsdag den 26. januar 2011 kl.14.00-16.00 i Pressens Hus, Skindergade 7, København

fortælle om eyetrack-test og resultaterne af de test, som 3F har gennemført.

Fagbladet TIB lukker med jubilæumstidskrift

Fagbladet TIB, der udgives af Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, lukker med årets udgang, når forbundet TIB bliver slået sammen med forbundet 3F.
Sidste nummer af Fagbladet TIB udkommer i december som et stort jubilæumstidskift, som skal skildre det gamle forbunds 125 årige historie.

Fotografer fra Amnesty, Samvirke og Fagbladet 3F nomineret til fotopris

Tre fotoreportager blev fredag nomineret til at modtage Anders Bording foto-prisen 2010.
De nominerede er:
Fotojournalist Benita Marcussen, Fagbladet 3F, for en billedserie "Hjem fra Krigen" i Fagbladet 3F og www.fagbladet.dk/Soldat.
Fotograf Kåre Viemose, for en fotofeature i Samvirke "Det hårde ridt".
Fotograf David Høgsholt, for en fotoreportage fra Burma/Mayanmar, i Amnesty Internationals blad Amnesty.
Hvem der vinder prisen offentliggøres på Københavns Rådhus den 11. Juni kl.14.00.

Ingeniøren, Socialpædagogen og 3F nomineret til digital pris.

Anders Bording-komiteens for digitale medier nominerede torsdag tre kandidater til den digitale pris.
De nominerede er:
Mediehuset Ingeniøren for en ny egenudviklet mobilplatform til Ingeniøren og Version 2
Socialpædagogen for "Sådan bruger man en facebook-gruppe til at få en faglig refleksion, dialog og bedre journalistik
Fagbladet 3F for en databasebaseret temaside om dødelighed i www.3f.dk/doed

Fagblade og magasiner stærkere på originaljournalistik

Fagblade og magasiner har i det seneste årti styrket deres placering som producenter af originaljournalistik, fremgår det af en analyse af den journalistiske fødekæde, som offentliggøres i bogen "Hvor kommer nyhederne fra", som udgives af Forlaget Ajour tirsdag.
Fagblade og magasiner står nu for syv procent af originalproduktionen af nyheder. Det er en stigning fra fem procent siden den seneste analyse for ti år siden. Stigningen er sket i en periode, hvor fagbladene og magasinerne er blevet hårdt ramt økonomisk i forbindelse med portostøttens bortfald i 2004.