- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Det folketing, som vælges den 15.september, skal tage stilling til en række spørgsmål, som er af afgørende betydning for medierne.
Tre væsentlige temaer vil stå på politikernes dagorden efter valget. Det er den fremtidige mediestøtte, offentlighedsloven og medieansvarsloven.
Den kulturminister, som udnævnes efter valget, vil den 1.oktober få en rapport fra mediestøtteudvalget om fremtidens mediestøtte. Her opstilles en række modeller til fremtidens mediestøtte, som skal omsættes til lovgivning, så mediestøtten bliver mere tidssvarende.
Et enigt Folketing ønsker mediestøtten ændret, så der bliver givet støtte til fritstående internetmedier, digital distribution og undersøgende journalistik - men enigheden omsættes først til lov, når mediestøtteudvalget har afsluttet sit arbejde.
Det viste førstebehandlingen torsdag i Folketinget af et beslutningsforslag fra Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, radikale og Enhedslisten herom.
Danske Mediers Forum havde torsdag foretræde for Folketingets Retsudvalg for at fortælle udvalget om mediernes syn på den nye offentlighedslov.
Medierne var repræsenteret af redaktionschef Mikkel Hertz, TV2, direktør Ebbe Dal, DDF, og direktør Christian Kierkegaard, Danske Specialmedier.Danske Mediers Forum i Folketingets retsudvalg
De fire oppositionspartier - Socialdemokraterne, SF, radikale og Enhedslisten - fremsatte fredag beslutningsforslag i Folketinget, der - hvis det vedtages - vil pålægge regeringen inden den 1.april 2011 at fremsætte forslag om støtte til netmedier og kritisk journalistik.
Partierne foreslår, at Dagbladsnævnets støtteuddeling og navn ændres, så der fremover kan gives støtte til oprettelse af internet- og mobilmedier samt udvikling af sideaktiviteter for dagblade.
Desuden foreslår de, at der indføres en støtte til fritstående internetmedier som etableringsstøtte i tre-fem år, og at der oprettes en fond for kritisk undersøgende journalistik.
Folketinget vedtog torsdag den nye postlov, som liberaliserer det danske postmarked fra den 1.janaur 2011.
Liberaliseringen betyder, at Post Danmark ikke længere vil have eneret på at distribuere breve under 50 g.
Lovforslaget blev vedtaget med støtte fra alle partier undtagen Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, der stemte imod.
Regeringens Vækstforum skal den 25.-26.november drøfte et forslag om, at det skal være slut med at sælge magasiner og aviser til faste priser i løssalg.
I dag kan udgiveren fastsætte forhandlerens udsalgspris. Det mener regeringen hindrer den frie konkurrence på markedet.
Danske Specialmedier frygter, at vedtagelsen af et sådant forslag kan få alvorlige konsekvenser for mange magasiners økonomi i en tid, hvor magasinerne i forvejen er hårdt presset ikke mindst på annoncesiden.
Danske Specialmedier opfordrer Folketingets trafikudvalg til i forbindelse med den nye postlov at fjerne bundgrænsen for udsendelse af magasinpost.
Post Danmark har siden portostøtten blev ophævet i 2004 betragtet blade og tidsskrifter med et oplag på under 3000 som breve og ikke som magasinpost. Det er en skelnen, som har betydet, at balde og tidsskrifter med et lille oplag har fået op til en seksdobling af portoen.
Danske Specialmedier fremlagde onsdag formiddag foreningens ønsker til en kommende aftale om støtten til trykte medier og nedmedier for Folketingets kulturudvalg.
Foreningens formand, chefredaktør og direktør Kristian Lund, Dagens Medicin, fremhævde specialmediernes betydning for demokratiet og samfundet,
Folketinget vedtog tirsdag en dagsorden om postpolitik, som bl.a. noterer, at transportminister Hans Chr. Schmidt har rettet henvendelse til EU-Kommissionen om mulighederne for at udskyde fristen fra at liberalisere posten i EU.
Fristen er tidligere blevet udskudt flere gange - og den er nu den 1.januar 2011. Regeringen havde derfor bebudet et lovforslag herom i februar i år - men dette forslag er udskudt.