Forbrugerombudsmanden
Vejledning fra forbrugerombudsmanden om kontakt til kunder m.v.
Fre, 19/02/2010 - 13:03Forbrugerombudsmanden har udarbejdet et forslag til en ny vejledning om, hvornår og hvordan erhvervsdrivende må sende reklamer, markedsføringsmateriale og lignende til forbrugere, erhvervsdrivende eller offentlige institutioner, når disse ikke har bedt om reklamen mv.
Vejledningen beskriver, hvornår en virksomhed kan betragtes som "erhvervsdrivende" - om hvordan der hentes samtykke til at sende reklame, nyhedsbreve m.v. ud til mulige kunder.
Forbrugerombudsmænd om reklame på nettet
Tor, 14/01/2010 - 15:35De nordiske forbrugerombudsmænd har vedtaget nye retningslinjer for markedsføring på nettet.
Forbrugerombudsmændene i Norge, Sverige, Island, Finland og Danmark har vedtaget, hvad de kalder et standpunkt, der fortæller, hvordan man må reklamere på nettet, hvordan man skal oplyse priser, give fortrydelsesret m.v.
Forbrugerombudsmand Henrik Øe, der har deltaget fra dansk side, er meget tilfreds med resultatet:
Forbrugerombudsmanden politianmelder "Nyt om boligen"
Man, 14/12/2009 - 14:28Selskabet og direktøren bag bladet "Nyt om boligen" er blevet politianmeldt for skjult reklame og vildledende prismarkedsføring mv, oplyser forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.
Bøde på 75.000 kr. for skjult reklame
Fre, 04/12/2009 - 10:00Berlingske Media og chefredaktøren for en række af koncernens lokalaviser er i Københavns Byret blevet idømt bøder på henholdsvis 60.000 kr. og 15.000 kr. for skjult reklame.
Miljømæssige og etiske påstande i markedsføring
Tor, 08/10/2009 - 09:01Kan en redaktør straffes, hvis forbrugerombudsmanden mener, at en annonce i redaktørens medie rummer miljømæssige og etiske påstande, der i strid med markedsføringsloven.
Dette spørgsmål stiller Danske Mediers Forum, som Danske Specialmedier er medlem af, i et høringssvar til et udkast til vejledning om miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen. Formålet med vejledningen er at give nogle anvisninger på, hvad en virksomhed skal være opmærksom på, hvis virksomheden ønsker at benytte sig af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen.
Forbrugerombudsmanden om teasere
Tor, 05/02/2009 - 11:45Aviserne må opretholde en klar adskillelse mellem reklame og redaktionelle tekster. Det er Forbrugerombudsmandens budskab til metroXpress København, Urban og 24 Timer, som tidligere har drøftet spørgsmål om præsentation af reklamer på et møde hos Forbrugerombudsmanden, skriver forbrugerombudsmanden i en pressemeddelse.
Anledningen var reklamer i gratisaviserne, som havde skabt debat og tvivl om, hvor grænsen går for udformning og placering af reklamer i forhold til avisernes redaktionelle tekst.
Ny nej-tak ordning for reklamer og husstandsomdelte blade
Tor, 20/11/2008 - 14:50
Danske forbrugere vil fra den 1.maj 2009 få to muligheder for at begrænse, hvad de modtager i brevkassen eller ind af brevsprækken. Husstandene kan sige "reklamer-nej tak" og dermed undgå at få reklamer - men fortsat modtage gratisaviser herunder lokale og regionale ugeaviser. De kan også vælge "Reklamer og gratis aviser - nej tak" og i så fald vil adressen hverken modtage reklamer eller gratisaviser, lokale ugeaviser eller andre husstandsomdelte aviser.
Ordningen vil ikke omfatte kirkeblade, information fra myndigheder og valgpropaganda.
Forbrugerombudsmanden griber ind overfor BØRNE-MAGASINET
Ons, 29/10/2008 - 11:16Forbrugerombudsmand Henrik Øe har grebet ind overfor BØRNE-MAGASINET, der udgives af PR Media A/S. Baggrunden er, at det ikke klart er fremgået, hvad der var redaktionel tekst, og hvad der er annoncer.
Henvendelsen fra forbrugerombudsmanden får nu den virkning, at det bliver lettere at se, når der er tale om reklame, skriver forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.
Magasinet har valgt at tydeliggøre, at bladet er et annoncemagasin. "Annoncemagasin" på magasinets forside står således nu med større skrifttype.
