Forlaget De Luxe
BE-Bolig Eksklusiv og Bilen lukker
Ons, 27/01/2010 - 16:42Forlaget DeLuxe Magazines, der udgiver magasinerne 'BE - Bolig Eksklusiv' og 'Bilen,' lukker.
Relancering af Golf Eksklusiv
Tir, 02/06/2009 - 14:45Magasinet Golf Eksklusiv, der blev udgivet af Forlaget De Luxe, genopstår, oplyser udgiveren Christian Friis Johansen i et andet af forlagets magasiner BE Bolig Eksklusiv.
Golf Eksklusiv lukkede for nogle måneder siden, men nu har forlaget besluttet igen at udgive magasinet og er ved at samle redaktionen.
- Vi har fået nye muligheder for at udgive magasinet og er lige nu ved at lægge slagplanen for relanceringen, skriver Christian Friis Johansen, som forventer, at Golf Eksklusiv er at finde på bladhylderne efter sommerferien.
Auto Bild bliver til "Bilen"
Tir, 10/03/2009 - 11:43Auto Bild Danmark, der udgives af forlaget De Luxe, skifter den 2. april navn til månedsmagasinet "Bilen". Det sker for at følge med markedet og udviklingen på nettet, skriver chefredaktør Nils Finderup.
Han skriver, at det ikke længere kan lade sig gøre at lave et 14-dages blad baseret på hurtige nyheder. Han henviser til, at leveringstiden til abonnenterne er blevet for langsom, "idet Post Danmark forlanger tid til både at kunne fodre og strigle de heste, der åbenbart stadig bruges for at levere blade ud til læserne".
Bolig Eksklusiv bliver til BE
Fre, 09/01/2009 - 13:13Magasinet Bolig Eksklusiv, der udgives af forlaget De Luxe A/S, skifter navn til BE.
Den ansvarshavende chefredaktør Christian Friis Johansen skriver, at "det "nye" luksusmagasin BE, både er en gammel kending og den nye fælles dreng i klassen."
BEs redaktionelle univers tager sit udgangspunkt i boligen. Derudover er der skabt plads til overfladisk shopping, dekadent luksus, guld, diamanter, biler og dybdeborende interview med mennesker, der har gjort det godt, skriver redaktøren.
Ny direktør for Forlaget De Luxe
Tir, 14/10/2008 - 11:23
Torsten Lehrmann tiltræder i dag mandag som adm. direktør for Forlaget De Luxe, der udgiver Bolig Eksklusiv, Golf Eksklusiv, Auto Bild og Streetfire.
Lehrmann afløser som administrerende direktør Christian Friis Johansen, der fortsætter som ansvarlig for det redaktionelle indhold.
Torsten Lehrmann har en fortid som Print Director på Mediacom, mangeårig Print Director på Mediaedge:cia, og senest som Mediedirektør på Kunde & Co.
