Nøgleord: Jagt, Vildt & Våben | Danske Specialmedier

JAGT, Vildt & Våben arrangerer jagtmesse

Magasinet JAGT, Vildt & Våben er et bindeled mellem jægerne og virksomheder, der henvender sig til jæger. Nu ønsker magasinet , at bladets læsere ikke alene skal møde virksomhederne i bladets spalter, men gør det muligt at mødes face to face.
Magasinet, der udgives af JSLpublications, udvider sin aktivitet med en stor messe - JAGT, Vildt & Våben-messen i FrederiksborgCentret i Hillerød den 29. april til den 1.maj, skriver magasinet.

JSL MEDIA A/S skal levere redaktionelt indhold til Jyllands-Posten.

JSL MEDIA A/S, som står bag udgivelserne Vi med Hund, GOLFmagasinet, BådNyt, JAGT, Vildt & Våben samt MAD&venner, har indgået en aftale med Jyllands-Posten vedrørende levering af redaktionelt indhold indenfor de fem magasiners stofområder..

Med dagens aftale med Jyllands-Posten vil de redaktionelle teams hos JSL MEDIA A/S fremover også skulle levere udvalgt redaktionelt indhold indenfor de fem fagområder jagt, golf, båd, hund og mad til Jyllands-Posten.

Fremgang i resultat for JSL MEDIA

JSL MEDIA A/S, som står bag udgivelserne Vi med Hund, GOLFmagasinet, BådNyt, JAGT, Vildt & Våben samt MAD&venner, har gennemgået en yderst tilfredsstillende udvikling i 1. halvår 2010. Således har selskabet på sine samlede udgiveraktiviteter realiseret et positivt driftsresultat for 1. halvår 2010 på 1,1 millioner kr., skriver selskabet i en pressemeddelelse.

I forhold til 1. halvår 2009 er der tale om en markant fremgang, idet det tilsvarende resultat for 1. halvår 2009 var et negativt driftsresultat på 2,3 millioner kr.. Dermed har JSL MEDIA A/S realiseret en år til år fremgang på 3,4 millioner kr. Det er sket gennem solid vækst i den samlede omsætning på 74%, mens omkostningerne kun er steget med 28%.

Ny redaktør for Jagt, Vildt & Våben

JSL PUBLICATIONS A/S har ansat Ole Høy Hansen som ny redaktør på magasinet JAGT, Vildt & Våben.
Den nyansatte redaktør kommer senest fra en stilling som administrerende direktør for månedsmagasinet Limited Edition. Ole Høy Hansen kommer til JSL PUBLICATIONS A/S med mangeårig redaktørerfaring i bagagen, bl.a. som chefredaktør på plagssuccesen Penge & Privatøkonomi.

Den 1. februar overtog JSL PUBLICATIONS A/S magasinet JAGT, Vildt & Våben fra Aller Press A/S. Den nye redaktør skal stå i spidsen for bladets fremtidige udvikling..

JSL Publications køber tre Aller-blade

Aller Press har solgt magasinerne BådNyt, GOLFmagasinet og Jagt, Vildt&Våben til mediehuset JSL Publications A/S.
JSL Publications overtager de tre magasiner med virkning fra den 1. februar 2009. JSL Publications udgiver i forvejen Vi med Hund og Mad&Venner,
- Med købet øger vi samtidig det samlede læsertal på vores udgivelser fra i dag 214.000 til 580.000 læsere, og vel at mærke læsere med en meget præcis profil, betegnet ved deres levende interesse for madlavning, hund, golf, jagt eller sejlads, siger adm. direktør i JSL Publications, Jesper Sehested Lund.

.