Interessen for mediestøtten er stor, viser den høring, som Kulturministeriet har gennemført om rapporten om fremtidens mediestøtte fra Henning Dyremose-udvalget.
Der er i alt kommet 67 høringssvar, hvoraf en stor del kommer fra virksomheder og foreninger, der udgiver medier tilknyttet Danske Specialmedier.
Kulturstyrelsen - tidligere Styrelsen for Bibliotek og Medier - har udarbejdet en samlet oversigt over hovedsynspunkterne i de mange høringssvar opdelt på temaer.

Mediestøtteudvalgets forslag til modeller for en fremtidig mediestøtte blev torsdag sendt i høring med en frist til den 2.januar 2012.
Mediestøtteudvalget rapport blev offentliggjort den 30.september og har til opgave at udarbejde et grundlag for regeringens stillingtagen til den offentlige mediestøtte.
Den nye kulturminister Uffe Elbæk har valgt at sende rapporten til høring, inden han indleder politiske forhandlinger.

Mediestøtteudvalgets rapport bør være startskuddet til en hurtig reform af mediestøtten, så den bliver mere tidsvarende, siger Danske Specialmediers direktør Christian Kierkegaard i en kommentar til udvalgets rapport, som blev offentliggjort fredag.
- Det er positivt, at udvalget lægger op til, at de fritstående netmedier og en bredere kreds af nichemedier fremover vil kunne få produktions- og innovationsstøtte. Disse medier har ventet alt for længe på en moderne mediestøtte.

Mediestøtteudvalget, som nu fung. Kulturminister Per Stig Møller, nedsatte i fjor, offentliggjorde fredag en rapport om fremtidens mediestøtte.

Mediestøtten skal understøtte mediernes demokratiske, kritiske og uafhængige funktion under hensyntagen til ytrings- og informationsfriheden - og mediestøtten er derfor demokratistøtte, fastslår udvalgets formand fhv. minister Henning Dyremose i forordet.

Rapporten indeholder tre modeller for fremtidens mediestøtte.

Mediestøtteudvalget har set på, hvilke konsekvenser udvalgets forslag vil få for de enkelte medier på baggrund af de oplysninger om redaktionelle udgifter, som det har været muligt at indsamle.
Udvalget har i konsekvensvurderingen medtaget de medier, som udvalget umiddelbart mener opfylder adgangskriterierne til produktionsstøtten.
Adgangskriterierne er:
• Publikationen skal henvende sig til en bred kreds af læsere - og må ikke alene være rettet mod bestemte erhvervs-eller faggrupper

Den eneste distributionsordning, som udvalget foreslår opretholdt, er støtten til blade udgivet af ideelle foreninger - den såkaldte bladpulje.
Udvalget konstaterer, at tilskuddet i det store og hele har virket efter hensigten - og at der fortsat vil være behov for, at foreningernes medlemmer kan kommunikere via trykte medier. Udvalget forventer, at status quo i forhold til støtte til ideelle blade vil fortsætte udviklingstendensen - det vil sige nedgang i antallet af små foreningsblade på tryk, men til gengæld oplagsfremgang for landsdækkende foreningsmedier.

Mediestøtteudvalget fik undervejs også til opgave at analysere konsekvenserne af at ophæve undtagelsen i konkurrenceloven, der giver udgivere af aviser, ugeblade og magasiner ret til at bestemme forhandlernes udsalgspris - fastprissystemet.
Det skete, efter at regeringens vækstforum havde drøftet et forslag om at fjerne fastprissystemet.
Mediestøtteudvalget anbefaler efter en grundig analyse af fordele og ulemper ved fastprissystemet, at ordningen med faste priser fastholdes.

Dagbladenes indirekte mediestøtte i form af nulmomsen har indgået i udvalgets arbejde.
Udvalget kommer ikke med nogen anbefaling - men skitserer fire modeller i forhold til nul-momsordningen.

Værdien af dagbladenes fritagelse af moms af bladsalget er af SKAT opgjort til 976,9 millioner kr. i 2010. Det er 300 millioner mindre end i 2006 - en nedgang, som skyldes faldende bladsalg.
De fire modeller er: