- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Folketingets retsudvalg og kulturudvalg ønsker en drøftelse af Pressenævnets virke og reglerne for god presseskik.
Udvalgene vil derfor til efteråret holde et seminar, som skal drøfte Pressenævnets sagsbehandling, nævnets reaktionsmuligheder, formuleringen og offentliggørelsen af nævnets kendelser, reglerne for god presseskik og nævnets adgang til at tage sagerne op af egen drift.
Initiativet til drøftelsen blev taget, inden sagen om den nu lukkede britiske søndagsavis News of the World dukkede op.
Pressenævnet har offentliggjort sin årsberetning for 2010. 174 personer, firmaer og organisationer klagede sidste år over den omtale eller behandling, som de havde fået i danske medier. Fire af disse sager vedrørte specialmedier - og kun i et tilfælde fik klageren delvis ret.
Der var i fjor tre sager mod specialmedier omkring genmæle. I et tilfælde blev klagerens anmodning om genmæle fulgt af Pressenævnet - mens der var tale om afvisning i de to andre sager.
Borgernes åbne Facebook-profiler må bruges af medierne. Både billeder og tekster lagt på Facebook kan benyttes af journalisterne ved de danske medier uden at bryde de presseetiske regler, fremgår det af Pressenævnets årsberetning for 2009, som netop er udkommet.
Pressenævnet har med udgangspunkt i nogle konkrete afgørelser lagt en linje for, hvordan informationer fra sociale medier på internettet kan bruges:
Oplysninger hentet på en åben profil er at betragte som offentligt tilgængelig. Derfor kan medierne bruge indholdet uden at spørge personen bag profilen om lov først.