- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
To ud af tre danskere er tilhængere af en CO2-mærkning på aviser, reklametryksager og andre tryk¬sager, viser en undersøgelse fra Grafisk Arbejdsgiverforening.
60 pct. af CO2-belastningen fra aviser og tryksager skyldes produktionen af papiret. Danskerne tror, at især bortskaffelse og forbrænding af tryksager belaster klimaet.
68 pct. af danskerne mener, at et CO2-mærke på aviser, blade og reklametryksager vil være en god idé, så de lettere kan se, hvor meget den enkelte tryksag belaster CO2-udslippet, viser en undersøgelse, som Megafon har gennemført for Grafisk arbejdsgiverforening. Kun fire pct. er mod¬stander af et sådant mærke, mens 26 pct. er hverken tilhænger eller modstander.
Undersøgelsen viser, at danskerne i høj grad efterspørger mærkning for bedre at kunne foretage forbrugsvalg til fordel for miljøet. Det er et generelt billede.
"Tallene viser, at danskerne er motiverede for at vælge produkter, der belaster klimaet mindst mu¬ligt. Det er ikke uden problemer at lave et klimamærke på aviser og tryksager, der giver retvisende in¬for¬ma¬tion om klimaprofilen på den enkelte tryksag. Men flere af branchens virksomheder har allerede vist sig positive over for en eller anden form for mærkning. Det er jo også alt andet lige med til at vise danskerne, at aviser og tryk¬sager i Danmark generelt har en høj klima- og miljøprofil," siger afdelingschef Carsten Bøg fra Grafisk Arbejdsgiverforening.
Hovedparten af CO2-belastningen ved produktion, distribution og bortskaffelse af tryksager stam¬mer fra produktionen af papiret, mens trykningen står for godt 20 pct., viser en række opgør¬elser og miljøstudier, som Grafisk Arbejdsgiverforening har udarbejdet i samarbejde med DTU for Miljøstyrelsen. Transporten står for 7 pct. af den samlede CO2-belastning.
Megafon-undersøgelsen viser, at kun 20 pct. af danskerne tror, at papiret forårsager det største CO2-udslip ved produktion og distribution af reklametryksager. Derimod vurderer næsten halvdel¬en af dansk¬erne, at bortskaffelse og forbrænding af tryksagerne forårsager den største belastning af klimaet.
"Vi har i Danmark en forholdsvis høj genanvendelse af tryksager, men vi kan selvfølgelig altid blive endnu bed¬re. Og den grafiske branche i Danmark har i de sidste 15-20 år arbejdet systematisk med miljø¬til¬tag og miljøledelse, så miljøprofilen i aviser og tryksager er blandt de bedste i verden. Men vi har sikkert ikke været gode nok til at synliggøre den indsats over for danskerne. Det kan et klima¬mærke måske være med til," siger Carsten Bøg.