- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Nyheder
- Kurser og møder
- Publicering til flere platforme (2005)
- Anders Bording
- ERFA
- Reklame for alvor
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Specialmediemagasinet
Digitale magasiner er ikke altid svaret
Ons, 05/05/2010 - 15:02Det kan være fristende at spare distributions- og trykkeomkostningerne, når annoncørerne holder på pengene. Men et digitalt magasin er ikke nødvendigvis svaret på udgiverens hede drømme om en bedre forretning.
Det advarer client publising chef Claus Krogh fra Datagraf, der står bag to af de nyeste digitale magasiner herhjemme, nemlig Ældre Sagens og Dansk Magisterforenings DMstud.
Der er to helt centrale spørgsmål, man må stille, inden man kaster sig ud i at producere enten en digital søster til det trykte magasin eller helt erstatter printet, siger han. Et teknisk og et indholdsmæssigt.
”Hvis din målgruppes mest tekniske udstyr – billedligt talt – er en mobiltelefon, der kan tåle at blive tabt på gulvet, så nytter det ikke at lægge det trykte magasin om til et digitalt. Målgruppen kan simpelthen ikke modtage det.”
”Og nok så vigtigt. Hvad er det for historier, du vil fortælle. Egner de sig overhovedet til at blive fortalt på nettet. Du kan ikke skrive spalte op og spalte ned i et digitalt magasin. Så hvis din eksistensberettigelse er den grundige baggrundshistorie eller portrætterne af medlemmernes forskellige arbejdsfunktioner, så er et digitalt magasin ikke svaret,” siger Claus Krogh.
Selvstændigt værk
Han understreger, at det digitale magasin er et selvstændigt værk på linje med det trykte magasin, hvor man er nødt til at tænke med digitale journalistbriller. Altså ikke bare i tekst og foto, men i video, audio, links og interaktivitet. Men alt for mange tænker det digitale magasin som en kommunikationskanal, frem for hvilken type kommunikationskanel.
Datagraf har da også, om ikke sagt nej til at lave et digitalt magasin for kunder, så fået dem til at forstå, at et digitalt magasin ikke var den rigtige løsning.
”Der er mange, der bliver fascineret ved tanken om at de kan spare porto og tryk. Men hvis det, de vil fortælle ikke egner sig til at blive fortalt digitalt, eller hvis det digitale rent faktisk ikke når ud til målgruppen, så har de sparet sig ihjel,” siger han.
Ikke gratis
Det første egentlige digitale magasin Remee & Friends er sat på standby, fordi det har været vanskeligt at tjene penge på det. Og det viser ifølge Claus Krogh, at det ikke er så enkelt endda med digitale magasiner. For netop det blad fik en masse hype, og målgruppen var den helt rigtige til et e-magasin.
”Det betyder ikke, at digitale magasiner ikke har en fremtid. For det har de absolut. Men man skal altså tænke sig godt om, siger han. Han advarer også mod at tro, at det er en ren win-win-situation at lægge om til digitalt selvom der er penge at spare på distribution og tryk. Ordentlig video koster penge og i det hele taget skal det digitale magasin være kvalitetsmæssigt lige så godt som det trykte, siger han.
Digitalt liv
Men et digitalt liv skal alle magasiner have, understreger han. Det behøver ikke være vildere end en hjemmeside, et artikelarkiv, en beskrivelse af den redaktionelle profil og medarbejderne.
Om der skal ligge en PDF af bladet – ja, det skader da ikke nogen. Men, siger han, man skal overveje, hvor mange ressourcer, man bruger på sin hjemmeside, hvis målgruppen i bund og grund er ligeglade.
”Der er mange, der sådan lidt bevidstløs bruger både 10 og 15 timer ugentligt på at opdatere magasinets hjemmeside. Måske skulle de i stedet bruge dem på lige at få den ekstra vinkel med i artiklen. Det kunne være lige det, der gjorde den til en citathistorie,” siger Claus Krogh.
E-mail denne side