Og det kan fotograferne tydeligt mærke. Ligegyldigt hvem man spørger i branchen, får man det svar, at der er mindre at lave end nogensinde.

 

”Der er langt mindre efterspørgsel efter gode billeder, end der har været længe,” siger Peter Thornvig, formand for DJ Fotograferne.

 

”Det bliver stadig mere almindeligt at bruge arkivbilleder eller købe nye hos billige billedbureauer,” lyder det fra Søren Pagter, leder af fotojournalistuddannelsen på Journalisthøjskolen og medlem af flere fotojuryer.

 

Ifølge de to er det både de trykte medier og netmedierne, der ikke prioriterer nye, gode billeder så højt som før. Og som de ser det, foregår der lidt af et udskilningsløb, hvor medier, der gør meget ud af billedsiden, vinder læsere på bekostning af andre.

 

Men hvad er situationen? Hvad er forklaringen? Og hvad kan man gøre ved det?

 

”Det er blevet sådan, at man på redaktionerne hellere vil have et lille billede til hver historie frem for at vælge en historie ud, som man får lavet en unik foto-løsning til. Især på net-medierne synes jeg, at vi har problemet. Her drukner den enkelte, gode billedhistorie i mængden, så der aldrig er nogen, der lægger mærke til den,” siger Søren Pagter og tilføjer, at man ikke skal så mange år tilbage, før både magasiner, fagblade og aviser jævnligt bragte reportager, der billedmæssigt refererede fra virkeligheden.

 

”Men den slags koster penge – og er derfor skåret ned. I stedet er balancen tippet over mod den type portrætter, som er både billigere og nemmere at lave. Også billedmæssigt.”

 

Og forklaringen, mener begge fotograferne, har primært noget med økonomi at gøre.

 

”Det er et spørgsmål om penge og prioritering. Og da det jo altid er svært at prioritere sig selv ned, vinder teksten og billederne taber,” mener Peter Thornvig og tilføjer lidt polemisk, at fotograferne føler sig ”samspilsramt”.

 

En anden forklaring ser han i opkomsten af digital fotografering, der har fået efterspørgslen efter fotografernes kunnen til at dale endnu mere.

 

”Nu kan alle jo fotografere i en ok kvalitet,” siger han.

 

Som Søren Pagter ser det, er knapheden på penge gået ud over idéudviklingen og har skabt en skabelon-tankegang, som er farlig. Desuden mener han, at det også handler lidt om dovenskab:
 

”Det tager jo længere tid og koster mere research at lave en reportagehistorie frem for et interview. Det er hårdere arbejde. Og da det ikke bliver prioriteret mister de, der skal lave historierne, lysten og vælger de nemmeste løsninger, fx portrættet.”

 

Ingen af de to mener, at forklaringen på den manglende efterspørgsel har noget at gøre med, at fotograferne vil have for mange penge for deres arbejde, at de er for uvillige til at sænke prisen, eller at kvaliteten er dalet.

 

”Fotograferne får færre penge end nogensinde. Selvfølgelig er markedet presset, og priserne er også blevet lavere. Men vi kommer ikke længere ned, end vi er – ikke hvis vi vil have kvalitet. For fotograferne koster bilen, børnene og maden jo også det samme som altid – eller mere,” siger Peter Thornvig.

 

Uanset forklaringen mener begge fotografer, at billedmediet står over for en kæmpeudfordring lige nu. Og i alle sammenhænge er det noget, branchens aktører taler rigtig meget om.

 

”På DJH diskuterer vi det meget. Blandt andet er der ved at være en almindelig erkendelse af, at det ikke længere er nok at være en god fotograf og kunne skyde et velkomponeret billede. Det handler mere om at få ideen, at vide, hvordan den skal præsenteres, for hvem og i hvilket medie. Der skal langt mere til. Og det er en udfordring,” siger Søren Pagter.

 

For Peter Thornvig er der ingen tvivl om, at det bliver en lang og sej proces at få vendt bøtten.

 

”For mig at se er det i høj grad en redaktør-kultur, der skal ændres. Lige nu er mantraet, at alt skal være nemt og helst gratis. Og så får vi frimærkebillederne. Endda brugt på en helt forkert måde på især net-medierne, hvor der er en tendens til at fylde på med lange tekster – selvom nettet jo er så meget billedegnet og så lidt tekst-egnet.”

 

Og Søren Pagter er enig:

 

”Først og fremmest skal medierne blive bedre til at beslutte sig for, om noget skal billeddækkes eller ej. Lige nu er der en tendens til at alt skal billeddækkes – især på nettet – og på trods af at man ikke har nogen billeder. Men især online-medierne skal huske, at alle eyetrack-undersøgelser viser, at ingen lægger mærke til de meget små eller ligegyldige billeder. Det kan lige så godt være rubrikken eller grafikken, der får folk til at klikke på historien. Derfor ville det være bedre at prioritere de få gode billeder, som man ved, tiltrækker sig opmærksomhed,” siger han.

 

Og konsekvenserne af den dalende brug af gode billeder?

 

”Ja, de medier, der går til den med at bruge billeder, bliver dem, der trækker læserne til og henter flest hits. De andre må fortsætte med at se læserne forsvinde,” siger Peter Thornvig.

En anden og mere overset konsekvens er den historiske betydning, det vil få, ifølge Søren Pagter:

 

”For 20-30 siden tog vi masser af billeder af, hvordan folk levede derhjemme, og hvor og hvordan de arbejdede. Det gør vi ikke længere. Så i fremtiden vi kommer til at mangle noget dokumentation for den tid, vi lever i lige nu.  Fremtidens historikere kommer til at skulle grave meget dybt for at finde ud af, hvordan folk levede i 2010. Og det er rigtig ærgerligt.”

 

 

Læs også: Colourbox-direktør: Brug store billeder