- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Nyheder
- Kurser og møder
- Publicering til flere platforme (2005)
- Anders Bording
- ERFA
- Reklame for alvor
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne har mandag indgået en politisk aftale, der indebærer, fastprissystemet på aviser, ugeblade og magasiner skal undersøges nærmere.
Partierne vil have undersøgt mulighederne for at ophæve den undtagelsesbestemmelse i konkurrenceloven, der giver bladudgivere af aviser, ugeblade og magasiner ret til at bestemme forhandlernes udsalgspris. Undersøgelsen skal ses
i sammenhæng med Mediestøtteudvalgets arbejde, der afsluttes senest 1. oktober 2011.
Læs den politiske aftale på http://www.oem.dk/~/media/oem/pdf/2011/pressemeddelelser-2011/11-04-11-konkurrencepakken/aftale-om-konkurrencepakken-11-04-2011.ashx
Danske Specialmedier, Dansk Magasinpresses Udgiverforening og Danske Dagblades Forening har vendt sig kraftigt mod en ophævelse af fastprissystemet, da det bl.a. vil betyde, at retursystemet for aviser og blade ikke vil kunne opretholdes, ligesom det vil blive vanskeligt at få aviser og magasiner i de tyndt befolkede områder, hvis priserne gives frit.
I forbindelse med Mediestøtteudvalgets skriftlige høring havde syv organisationer henvendt sig om fastprissystemet og alle advaret mod ophævelsen. Blandt de kraftigste kritikere af forslaget er De Samvirkende Købmandsforeninger.