Design

Gør dit blad til en visuel oplevelse - Hvordan du udvikler og vedligeholder dit design

Dato: 
05/10/2010 - 14:00

Et gennemtænkt design, der gør dit blad indbydende og til en visuel oplevelse for læserne, kræver et tæt samarbejde mellem grafiker og redaktion.
Danske Specialmedier vil med udgangspunkt i to konkrete eksempler på henholdsvis udvikling og vedligeholdelse af design give dig inspiration til, hvordan dit blad dels kan gøres visuelt mere indbydende, dels få sit eget udtryk, der passer til indholdet.
Mødet holdes
Tirsdag den 5.oktober 2010 kl.14.00-16.00 i Pressens Hus, Skindergade 7, København K.
Grafikerne Ole Munk og Maj Ribergård vil fortælle om udviklingen af et nyt design til avisen Kommunen - et design, som indbragte Kommunen årets grafiske Bording-pris. De vil fortælle om processen frem mod det prisbelønnede resultat.
Formanden for Visuelt Forum, grafiker og layouter Karen Hedegaard, vil komme med nogle bud på, hvad det er for kompetencer, en grafiker kan bidrage med i det tværfaglige samarbejde på en redaktion, og hvordan et tæt samarbejde i hele processen med produktion af et blad kan give et bedre resultat.
Udvikling af nyt design er en ting - men lige så vigtigt er det at vedligeholde et visuelt udtryk. Ole Munk og Maj Ribergård fortæller herom med magasinet UNDERVISERE som eksempel.
Tilmelding: senest mandag den 27.september 2010 til specialmedierne@specialmedierne.dk eller nedenfor.
Pris: 350 kr. for ansatte hos medlemmer af Danske Specialmedier - og 600 kr. for ikke-medlemmer.

Ved afbud senest fredag den 1.oktober kl.12.00 betales ikke gebyr.

 

Mere om nøgleordene