Også blandt specialmedierne, hvor man mener, at tiden er inde til ændringer, da Infomedia nærmer sig et monopollignende foretagende.

 

”Infomedia har en position, hvor de nærmest kan tage det for deres produkter, som de vil. Det har gjort, at søgetjenesten i dag er meget dyr at bruge, samtidig med at afregningen over for leverandørerne ikke er særlig stor. Bytteforholdet er med andre ord temmelig dårligt – også for dårligt,” siger Rasmus Nielsen, chefredaktør og direktør for Altinget.dk.

 

Som han ser det, bygger Infomedias forretning på brug og udnyttelse af stof fra samtlige medier. Og den merværdi, det skaber, burde tilfalde selvsamme medier – ikke kun tre af dem, som det sker i dag (Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske, red.), mener Rasmus Nielsen.

 

Derfor ser han behov for en demokratisering af Infomedia, hvormed han mener en udvidelse af ejerkredsen. For eksempel á la Ritzaus Bureau, der er et interessentskab ejet af de danske dagblade og DR.

 

”Om det kan lade sig gøre, afhænger af, om man kan gøre det attraktivt for de nuværende ejere at tage flere med i kredsen,” siger Rasmus Nielsen og peger på to muligheder. Den ene har at gøre med Infomedias monopollignende status, som måske kan blive et problem i forhold til konkurrencelovgivningen. Og gør den ikke det, ”kan truslen om, at andre i mediebranchen skaber et alternativ til Infomedia forhåbentlig få dets ejere ud af busken,” siger han.

 

Hos Infomedia anerkender direktør Anders Lassen bekymringerne.

 

”Det er naturens orden – at når én bliver for stor, truer de andre med at rotte sig sammen og banke ham. Sådan er det. Og det er fuldt forståeligt også i vores tilfælde, for vi er store,” siger han.

 

Noget andet er, at han synes, det hører med i billedet, hvordan størrelsen forvaltes.

 

”Jeg har ikke hørt om nogen, der mener, vi forvalter den dårligt. Men hvis vi begynder at forvalte den på en usympatisk måde, må vi tage den derfra,” siger han.

 

”Vi har skabt en god forretning, som på mange måder er til fordel for alle medier – ikke kun vores tre ejere. Desuden betaler vi hvert år 30 millioner kroner tilbage til medierne. Penge, som ikke fandtes før os. Så vi synes, alle medier har meget at være glade for i relation til os,” siger Anders Lassen.

 

I parentes bemærket aftager specialmedierne en særdeles beskeden sum af disse penge.

 

En af dem, der deler Rasmus Nielsens og andres bekymring for Infomedias udvikling er direktør i Danske Specialmedier, Christian Kierkegaard. Fra at være et passivt udklipsbureau er Infomedia i dag blevet til et langt mere aktivt og nærmest publicistisk medie – muliggjort af teknologiens udvikling. Og det har nærmest gjort Infomedia til et medie i sig selv.

 

”Konsekvensen kan blive, at kunderne får så mange klip o. lign. om morgenen, at de vil anse det for overflødigt at købe og læse andre medier. Det vil ikke bare være ærgerligt, men kan også blive fatalt for nogle,” siger han.

 

Christian Kierkegaard ser derfor gerne andre aktører på banen i branchen for medieovervågning og –søgning.

 

”Ja, det gør jeg. For som forening er det jo også vores opgave at sikre medlemmerne de bedst mulige priser på produkter, som de skal bruge i deres dagligdag,” siger han.

 

Han deler desuden bekymringen for, at de to store bladhuse efterhånden sætter sig på rigtig mange ting i mediebranchen, og at det dermed også er dem alene, der skummer fløden nu og høster yderligere gevinster, når tingene udvikler sig.

 

Frygten for, at Infomedia skulle være på vej til at blive et medie i sig selv, mener Anders Lassen dog er ubegrundet.

 

”Det skal vores ejere nok forhindre os i. For hvis det gik sådan, ville de jo være de første, som det gik ud over. Så det sker ikke,” siger han.