- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Nyheder
- Kurser og møder
- Publicering til flere platforme (2005)
- Anders Bording
- ERFA
- Reklame for alvor
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Lægeforeningens årlige lægemøde fredag-lørdag skal blandt andet drøfte lægeforeningens forskellige medier - herunder hvad der fremover skal være Ugeskrift for Lægers journalistiske opgaver.
Ugeskriftet skriver, at svaret fra Lægemødet overordnet set kan føre til tre forskellige blade:
• Et meddelelsesorgan fra Lægeforeningen til medlemmerne, hvor Lægeforeningen har hånds- og halsret over det redaktionelle indhold, styrer temaer og kan censurere artikler, der ikke tjener Lægeforeningens formål.
• Et medlemmernes fagblad, hvor lægefaglige og lægepolitiske problemstillinger skrives ud fra journalistiske kriterier om redaktionel uafhængighed med indhold, som Lægeforeningen ingen indflydelse har på
• En mellemvej, hvor bladet er knyttet til Lægeforeningen, men via et frihedsbrev, som det kendes fra Sygeplejersken, British Medical Journal eller det svenske Läkartidningen, har redaktionel frihed.
Ugeskrift for Læger udgives af Lægeforeningen, men har i dag ingen erklæring om relationen til foreningen.
Lægeforeningen udgiver udover Ugeskrift for Læger, der kommer 42 gange om året, det regionale magasin Danmarks Læger seks gange om året. Desuden har Ugeskriftet sin egen hjemmeside.
Se oplægget til Lægemødets drøftelser på http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/Om%20L%C3%A6geforeningen/L%C3%A6geforeningen%20mener/%C3%85rsm%C3%B8der/L%C3%A6gem%C3%B8de%202010/L%C3%A6geforeningens%20medier.pdf