Journalisten

Magasin K lukker -og færre numre af Journalisten

Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse har besluttet at lukke Magasinet K, som var rettet mod forbundets kommunikationsmedlemmer. I stedet skal det stof, som magasinet har stået for, formidles gennem digitale nyhedsbreve.

Med denne udvikling af Magasin K omlægges formidlingen til kommunikatører i DJ med fokus på mere digital kommunikation. Konkret betyder det, at der oprustes i DJs kommunikationsafdeling, hvor man blandt andet skal skabe en online platform for formidling af kommunikationsfaglige artikler med dertilhørende nyhedsbrev.

I nyhedsbrevet bringes mange af den type historier, der før var at finde i Magasin K. Dertil kommer tips og råd til arbejdet i kommunikationsbranchen, jobannoncer, arrangementer og andet, der har betydning for aktører i kommunikationsbranchen.

Journalistforbundets hovedbestyrelse har samtidig vedtaget at reducere frekvensen for organisationens fagblad Journalisten fra 20 numre årligt til 15 numre.
Omlægningen betyder færre udgifter til tryk og distribution er omkring 700.000 kr. om året og ca. 100.000 færre annonceindtægtskroner. Af de resterende 600.000 kr. anvendes de 250.000 kr. til oprustning af Journalisten online og tilbage bliver 400.000 sparede kroner, som forbliver i forbundskassen næste år.

 

Mere om nøgleordene