- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Magasinet "Bilen", der hidtil er blevet udgivet af forlaget Deluxe Magazines, fortsætter, selv om Deluxe Magazine har indstillet sine aktiviteter.
Der er blevet lavet en aftale om, at magasinet fremover udgives af forlaget Bilen Publications ApS, et selskab, der blev etableret i forbindelse med opstarten af produktionen af Bilen TV samt udvikling af Client Publishing produkter til blandt andet bilimportørerne i Danmark, oplyser Thomas Troels-Smith, Bilen Publications ApS.
Bilen Publications ApS får nu et bredere og stærkt fundament, samt mulighed for at udvikle endnu flere produkter i"Bilen" universet. Samtidigt kan vi nu fokusere på dette 100 %. Dette være sig både i print, online og i arbejdet med Bilen TV.
Vi har i allerede i december måned 2009 produceret det første pilotprojekt og program til TV. Med en stor del af branchens aktører som publikum, så er vi meget positive over resultatet, og lige nu godt i gang med at vælge fremtidige samarbejdspartner vedr. produktion og sendeflade, oplyser Thomas Troels-Smith i en pressemeddelelse.
Bilens februarnummer skulle oprindeligt have været på gaden torsdag d. 4. februar, men grundet den aktuelle situation er denne udgivelse skubbet til torsdag den 25 februar 2010.
Fremover vil magasinet blive udgivet fast den sidste torsdag i hver måned