Mediestøtte

Danske Specialmediers mediepolitiske oplæg 2011-2014

Danske Specialmedier er principielt enig i forslaget i medieudredningens scenarie 3 -meriteringsscenariet - og vil opfordre til, at der i den kommende forligsperiode sættes et arbejde i gang med henblik på i den næstfølgende forligsperiode at implementere forslagene i meriteringsscenariet.

Vi er også enige i, at en uændret videreførelse af de nuværende støtteordninger - baselinescenariet - vil have meget uheldige konsekvenser, og vi vil derfor opfordre til, at der med udgangspunkt i scenarie 2 - saneringsscenariet - gennemføres følgende forslag:

1. Distributionsstøtte - nyhedsmedier
Distributionsstøtten for dagblade fortsætter uændret.

Ugeavispuljen udvides fra 10 til 55 millioner kr. - og støtten gives til blade, der opfylder følgende kriterier:
- Bladet der udkommer over 12 gange om året
- Mindst halvdelen af publikationens indhold skal være redaktionelt stof (ikke annoncer)
- Mindst halvdelen af bladets redaktionelle stof er inden for mindst et af områderne - samfund, politik og kultur
- Mindst en tredjedel af det redaktionelle stof skal være selvstændigt bearbejdet med henblik på offentliggørelse i den pågældende publikation
- Kravet i den nuværende ugeavisordning om, at stoffet skal behandle et bredt emneområde, fjernes - og det samme gør kravet om, at publikationen skal henvende sig til en bred kreds af læsere.
- Støtten kan gives til blade, der opfylder kriterierne - uanset om udgiveren er en kommerciel udgiver eller en forening.
- Modtageren af bladet skal enten gennem betaling eller på anden vis aktivt tilkendegive, at de ønsker at modtage publikationen.

Den samlede støtte i hver af de to puljer - dagbladspuljen og ugeavispuljen - fastsættes for 2011. Fra og med 2012 opgøres antallet af støttede eksemplarer i hver ordning - og den samlede distributionsstøtte - dagblads- og ugebladspuljen - fordeles i forhold til udviklingen i det støtteberettigede oplag i hver pulje.

2. Distributionsstøtten - bladpuljen
Den nuværende distributionsstøtte for blade, hvis indhold betragtes som værende af almennyttig eller humanitær karakter eller, som falder inden for områderne kultur, undervisning, idræt, miljø og religion - bladpuljen - foreslås videreført med to ændringer:

- At tilskud gives til medier, hvis indhold opfylder lovens formål - uanset om de udgives af en forening eller en kommerciel udgiver. (øget støtte ca. 10 millioner kr.)
- Øget støtte til blade under 3000 i oplag, der opfylder lovens formål, så de små blade kompenseres for meget store portostigninger. (øget støtte ca. to millioner. kr.)
-

3. Nye medier
Medieudredningen foreslår i saneringsscenariet, at Dagbladsnævnets virkemuligheder udvides, så midlerne kan stilles til rådighed også til digitale projekter, der har dagbladsfunktioner, og støtte til eksisterende bladhuses sideaktiviteter. En sådan udvidelse vil betyde en cementering af den nuværende mediestruktur i stedet for den ønskede nyorientering - og vi vil derfor opfordre til, at dagbladsnævnets virksomhed afvikles.

Der er en gruppe meriterede medier, som i dag ikke får nogen form for støtte. Det er de fritstående internetmedier, som i medieudredningen defineres som medier, der ikke er en del af eller har fællesredaktion med en papirudgave.

Disse fritstående medier er udsat fra ulige konkurrence fra de 0-momsede dagblades portaler og fra DR's licensfinansierede portaler.

Vi ønsker, at de nuværende barrierer for de fritstående netmediers virke fjernes. Det kan ideelt ske ved, at brugerbetaling for netmedier bliver omfattet af den samme 0-moms, som gælder for dagblade, og at DR's public service på nettet indskrænkes til tjenester, der har udgangspunkt i den radio- og tv-virksomhed, som er kernen i public service-mediernes virksomhed. Den eksisterende værditest skal suppleres med en markedstest efter britisk forbillede administreret uden for DR.
Udviklingen af fritstående netmedier kan samtidig fremmes, hvis DR forpligtes til at inddrage fritstående netmedier som underentreprenør til DR¨'s portaler.

Da EU-direktiver p.t. ikke tillader 0-moms på nye medier, ønsker vi, at der etableres en pulje for fritstående netmedier, der har et meriteret indhold indenfor mindst et af områderne samfund, politik og kultur. Midler kan ikke søges af medier, der udgives af et medie, der har 0-moms eller er licensfinansieret. Puljen skal kunne anvendes til 1-3 -årige udviklingsprojekter og til etablering af nye fritstående medier. Det er en forudsætning for støtten, at der er et eget bidrag på mindst 50 procent.

Puljen kan fra starten være på 10 millioner kr. - og beløbet bør reguleres de kommende år på baggrund af det første års erfaringer.

-------0-------
Finansieringen af ændringen i mediestøtten kan finansieres på flere måder:
• Reduktion af licenstilskuddet til DR i forbindelse med udbud af en af DR's radiokanaler (færre DR-kanaler - færre omkostninger)
• Indtægter fra udnyttelse af nye tv-frekvensmuligheder
• Momsprovenuet fra licensen
• Øgede indtægter fra erhvervslicens
• Nedlæggelse af Dagbladsnævnet

Bemærkninger til de enkelte forslag

1. Distributionsstøtte - nyhedsmedier.
Vi har valgt ikke at forslå de to puljer - dagbladspuljen og ugeavispuljen - slået sammen, da de to puljer er opbygget meget forskelligt.

Dagbladspuljen er opbygget for at sikre en balance mellem landsdækkende og lokale dagblade, morgen- og eftermiddagsaviser og et særligt hensyn til de mindre landsdækkende blade (bl.a. Information og Kristeligt Dagblad).

Det vil være vanskeligt, hvis denne balance skal bevares, samtidig med at ugeaviserne indgår i den samme pulje.
Vi foreslår derfor i stedet, at reglerne for ugeavispuljen ændres, så de meriterede trykte medier, som der henvises til i medieudredningen, får distributionsstøtte herfra.

I forhold til de nuværende regler for ugeavispuljen foreslår vi følgende ændringer:

a. Støtten kan gives til blade, der udkommer mindst 12 gange om året. Dermed bliver de fleste af de blade, som leverer original nyhedsjournalistik dækket ind. Den nuværende grænse på mindst to gange om måneden i mindst 10 måneder - eller mellem en og fire gange ugentligt i mindst 36 uger om året - er ikke tidssvarende nu, hvor de fleste blade supplerer det trykte medie med nyheds journa-listik på mediets web-site mellem udgivelsen af de trykte numre.

b. Kravet i den nuværende ordning om, at mindst halvdelen af det redaktionelle stof skal behandle politiske, samfundsmæssige og kulturelle temaer udelukker mange specialmedier, der inden for nogle områder har et meriteret indhold. Derfor foreslår vi kravet ændret til, at mindst halvdelen af det redaktionelle stof skal behandle enten politiske, samfundsmæssige eller kulturelle temaer.

c. Ligeledes er kravet om, at et blad skal henvende sig til en bred kreds af læsere brugt til at udelukke meriterede specialmedier fra støtte, selv om originaljournalistikken herfra i vidt omfang når en bred kreds af læsere ved, at omnibusmedier overtager artiklerne. Desuden har disse medier en vigtig folkeoplysnings- og vidensopgave i forhold til målgruppen.

d. Det er i dag et krav for at få støtte, at bladene er kommercielt udgivne - og et abonnement ikke må være obligatorisk knyttet til andre relationer som f.eks. medlemskab af en forening eller ansættelses-forhold. Denne formulering er begrænsende i forhold til række meriterede medier (f.eks. vil Landbrugsavisen ikke kunne få støtte - mens Effektiv Landbrug og Maskinbladet vil kunne). Vi foreslår denne bestemmelse fjernet - men vil fastholde bestemmelsen om, at modtageren af bladet enten gennem betaling eller på anden vis aktivt skal tilkendegive, at de ønsker at modtage publikationen.

e. Desuden foreslår vi, at fordelingen af beløb mellem dagbladspuljen og ugeavispuljen hvert år tages op til revision på baggrund af udviklingen i oplaget indenfor de støtteberettigede blade. Det vil f.eks. betyde, at hvis dagblade går ned i frekvens og overgår til ugeavispuljen, vil distributionsstøtten følge med.

Hvor mange berøres af forslaget
Vi vurderer, at ca. 40 af Danske Specialmediers medlemmer - samt et antal udenfor - vil kunne komme i betragtning som modtager af støtte efter vores forslag til ny ugeavispulje.

Den nuværende støtte på 10 millioner kr. i puljen svarer til 1,45 kr. pr. eksemplar - og da årsoplaget for de berørte blade er godt 30 millioner, foreslår vi bevillingen til ugeavispuljen øget fra 10 til 55 millioner kr.

2. Distributionsstøtte - bladpuljen
Bladpuljen, som blev indført i forbindelse med portostøttens afskaffelse i
2004 for at kompensere blade, hvis indhold er af almennyttig eller humanitær karakter eller kan falde inden for områderne kultur, undervisning, idræt, miljø og religion, har i store træ fungeret godt.

Vi foreslår to ændringer.

a. at kommercielle udgivere i dag ikke kan få del i denne støtte.
Det giver konkurrenceforvridninger, hvor der både er foreningsudgivne og kommercielt udgivne blade med samme type indhold. Det foreslår vi løst ved, at kommercielt udgivne blade med indhold inden for de nævnte områder også kan få distributionsstøtte. Vi vurderer, at det vil betyde, at puljen skal forøges med 10 millioner kr., så de nuværende støttemodtagere kan få støtte på nuværende niveau og de kommercielt udgivne indenfor områderne også kan støttes.

b. at den særlige pulje på fem millioner kr. til blade med et oplag under 3000, der gælder til og med 2010, gøres permanent og forøges med to-tre millioner kr., så bladene med oplag på under 3000 får kompensation for de særligt store portostigninger, der har ramt denne gruppe. (Op til 65 procent fra 2005-2010 - mens forbrugerpriserne er steget 10 procent)

3. Nye medier
Vi foreslår her en ny pulje, som skal medvirke til at etablere og udvikle fritstående nye medier - primært internetmedier.
For at sikre, at det kun er seriøse medier, der får bevilget penge fra denne pulje, foreslår vi et eget bidrag på mindst 50 procent i forhold til projekter, der bevilges støtte.
Det er i sagens natur vanskeligt at vurdere, hvor mange der vil søge støtte fra denne pulje, da den bl.a. henvender sig til nye medier. Vi foreslår, at der afsættes ti millioner kr. det første år - og at der efter et år foretages en evaluering af, om dette beløb er passende.

De øvrige forslag - værdi- og markedstest af DR's netportaler - og en forpligtigelse til DR til at inddrage fritstående netmedier som underentreprenører har ikke økonomiske konsekvenser for staten.