- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Nyheder
- Kurser og møder
- Publicering til flere platforme (2005)
- Anders Bording
- ERFA
- Reklame for alvor
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Mediestøtteudvalget har set på, hvilke konsekvenser udvalgets forslag vil få for de enkelte medier på baggrund af de oplysninger om redaktionelle udgifter, som det har været muligt at indsamle.
Udvalget har i konsekvensvurderingen medtaget de medier, som udvalget umiddelbart mener opfylder adgangskriterierne til produktionsstøtten.
Adgangskriterierne er:
• Publikationen skal henvende sig til en bred kreds af læsere - og må ikke alene være rettet mod bestemte erhvervs-eller faggrupper
• Mindst halvdelen af publikationens indhold skal være redaktionelt stof i form af artikler m.v. indenfor et bredt emneområde og med behandling af aktuelt nyhedsstof
• Det redaktionelle stof skal primært behandle politiske og samfundsrelaterede emner. Faglige publikationer om f.eks. kultur, sundhed, erhverv eller naturvidenskab, der primært behandles ud fra en politisk eller samfundsrelateret vinkel vil også være støtteberettigede
• Mindst en tredjedel af det redaktionelle stof skal være egenproduceret (For ip-medier skal der ved bedømmelsen heraf tages højde for mediets særlige karakter)
• Der skal være en redaktion på mindst tre eller fem medarbejdere. Udvalget diskuterer de to muligheder - beregninger er lavet på fem.
Det bliver et nyt medienævn, som endeligt skal vurdere om de enkelte medier opfylder disse krav, men udvalget har i sine konsekvensberegninger medtaget følgende specialmedier, som umiddelbart ser ud til at ligger inden for adgangskriterierne: Licitationen, Altinget.dk, Avisen.dk, Ugebrevet A4.dk, DK-nyt, Økonomisk Ugebrev, Ugebrevet Mandag Morgen, Computerworld, mediehuset Ingeniøren, Udfordringen, Zaman, avisen Kommunen, Jern- og maskinindustrien, Dagens Medicin, Sygeplejersken, Landbrugsavisen, DI Business, Agenda, fagbladet 3F, Folkeskolen, Fagbladet FOA og Dansk Handelsblad.
Udvalget har også drøftet et ejeskabskriterium, som vil betyde, at medier ejet direkte eller indirekte af faglige - eller brancheorganisationer ikke kan få støtte. Det vil i så fald betyde, at Ugebrevet A4, Ingeniøren, Sygeplejersken, Landbrugsavisen, DI Business, Agenda, fagbladet 3F, Folkeskolen, Fagbladet FOA og Dansk Handelsblad ikke vil kunne få støtte.
Der kan være medier, som udvalget ikke har haft øje for, som også opfylder kriterierne - ligesom der kan være nogle af de nævnte, som ved en nærmere prøvelse i et medienævn ikke kan få støtte.
Udvalget har fået foretaget konsekvensberegninger af, hvad støtten vil blive for de enkelte medier under forskellige forudsætninger. Disse beregninger er optrykt i bilag 4A og 4B til rapporten.