- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Danmarks Naturfredningsforening, har relanceret medlemsbladet Natur & Miljø i tæt samarbejde med MediaMovers. Det er dermed Danmarks største natur- og miljømagasin, der er blevet strammet op, både på indhold og layout, skriver foreningen i en pressemeddelelse.
- Det forpligter at udgive et magasin med et oplag på 142.000 eksemplarer, og som hver gang læses af op mod 450.000 danskere. Med relanceringen får medlemmerne et unikt kvalitetsmagasin," siger Claus Skovhus, der er kommunikationschef i Danmarks Naturfredningsforening og ansvarshavende redaktør for Natur & Miljø.
Natur & Miljø's ambition er at blive det uomgængelige naturmagasin. Hvert nummer vil indeholde en større tema-satsning inden for kerneområdet natur og miljø, et interview med en person, som har betydning for naturens udvikling, analyser skrevet af foreningens kompetente medarbejdere plus en vifte af tankevækkende artikler og inspirerende guidestof til oplevelser i naturen.
"MediaMovers har skabt et moderne design, der balancerer viden og begejstring, det journalistiske magasin og det informerende medlemsblad," siger Claus Skovhus.
Direktør Jonas Kuld Ratje fra MediaMovers siger i pressemeddelelsen:
"Ud over at føre magasinet layoutmæssigt up to date, har vi arbejdet på at indføre forskellige grafiske og indholdsmæssige elementer i bladet, så læserne i højere grad tilskyndes til at gå på opdagelse i magasinet, ligesom de går på oplevelse i naturen."