JSL Publications

Ny direktør for JSL Publications A/S

JSL PUBLICATIONS A/S har store ambitioner om at fordoble omsætningen de næste fem år, og det kræver mere strategisk fokus, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Derfor opruster JSL PUBLICATIONS A/S med den nye adm. direktør, Niels Jørgen N. Skov. Han afløser Jesper Sehested Lund på posten som adm. direktør, der til gengæld træder ind som bestyrelsesformand for JSL PUBLICATIONS A/S. Jesper Sehested Lund vil fremadrettet koncentrere sig om forretningsudvikling og strategi.

-Beslutningen har været undervejs et stykke tid. Med de ambitioner, vi har, er der behov for at fokusere mere på strategi og udvikling af forretningen, hvilket kan være svært at få til at gå op med den daglige drift. Derfor tror jeg, det er rigtigt for virksomheden, at vi nu opruster med flere ledelseskræfter", siger bestyrelsesformand, Jesper Sehested Lund, der har hentet Niels Jørgen N. Skov til huset som ny direktør.

Niels Jørgen N. Skov kommer fra en stilling som adm. direktør i TDC-virksomheden FastTV.net. Han har tidligere været salgs- og marketingdirektør hos Interactive Television Entertainment Aps (ITE), Nordisk direktør for Media Audits og endnu længere tilbage salgsdirektør for TV3.

Mere om nøgleordene