Lukningen af Nyhedsavisen kan få positiv betydning for de specialmedier, der henvender sig til forbrugere inden for et bredere felt.

Disse medier har kunnet mærke den kraftige prisdumpning på annoncer ved, at de er blevet presset prismæssigt, hvis de vil bevare annoncører eller have fat i nye. For eksempel er bladet Helse, der skriver om sundhed, gået i betalingsstandsning, fordi de annoncemæssigt er presset af konkurrencen fra gratisaviserne.

Selv om der fortsat er flere aktører på gratisavismarkedet, er der en forventning om, at Nyhedsavisens exit fra markedet vil betyde øgede annoncepriser.

Specialmedier, der dækker en meget begrænset målgruppe, er ikke i særlig høj grad blevet ramt af konkurrencen fra gratisaviserne og ikke mindst Nyhedsavisen. Forskellen er, at gratisaviserne er omnibusaviser og har en meget bred målgruppe. Erfaringen er, at et medie, der præcist rammer sin målgruppe, kan få en relativt højere pris for sine annoncer og bedre har været i stand til at holde priserne de seneste år.

Lukningen af Nyhedsavisen viser også, hvor vanskeligt det er at åbne nye medier i Danmark og afprøve nye forretningskoncepter. Den danske mediestøtte er meget bevarende, idet det er vanskeligt for nye medier at få del i mediestøtten med mindre, de vælger præcis den forretningsform, som dagblade har anvendt i over 100 år. d.v.s. udkommer dagligt som betalingsaviser.

- Nyhedsavisens skæbne bør fortælle mediepolitikerne, at den nuværende form for mediestøtte ikke er tidssvarende – og at det er vigtigt med en mediestøtte, der opmuntrer til at starte og udvikle nye medier, som ikke bare er tro kopi af de eksisterende omnibusmedier, siger Danske Specialmediers direktør Christian Kierkegaard.

Se også MediaWatch omtale af historien