- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Nyheder
- Kurser og møder
- Publicering til flere platforme (2005)
- Anders Bording
- ERFA
- Reklame for alvor
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Danmark får et nyt sundhedsmagasin. Det nye magasin Sundt Liv sætter fokus på sundhed og livsstil.
- I Sundt Liv vil danskerne få seriøs, troværdig og målrettet information om sundhed og livsstil, siger Torben Elsig-Pedersen, som står bag det nye magasin sammen med Nils Sjøberg.
De to idemænd har flere forskellige aktiviteter på magasinmarkedet. Således står Nils Sjøberg blandt andet bag Danske Fagmedier, mens Torben Elsig-Pedersen er chefredaktør for Efterskolebladet og driver Kommunikationsbureauet Elsigs.
- Sundt Liv er magasinet til alle danskere uanset alder. Det er skrevet i et let læseligt og underholdende sprog med portrætter, reportager og nyheder, fortæller Torben Elsig-Pedersen.
I redaktionen for Sundt Liv sidder blandt andet Magasinet Helses tidligere chefredaktør, Jesper Bo Bendtsen. Desuden har Sundt Liv tilknyttet Bitten Hesse som salgschef. Ligesom Jesper Bo Bendtsen kommer Bitten Hesse fra Helse.
Sundt Liv bliver distribueret som et gratis magasin til mennesker, som vil leve et aktivt og sundt liv. Det første nummer bliver udgivet umiddelbart efter årsskiftet. Herefter udkommer Sundt Liv ti gange årligt, oplyser initiativtagerne.