- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Nyheder
- Kurser og møder
- Publicering til flere platforme (2005)
- Anders Bording
- ERFA
- Reklame for alvor
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Cross Border Media, der bl.a. udgiver ModeMagasinet, X+Y - det ultimative familiemagasin, BørneMagasinet, BoyZhood og Girlfriendz.aktiviteter, overtages af nyt partnerskab i mediebranchen, der fortsat vil levere gratismagasiner i
købekvalitet.
Det nystiftede selskab Cross Border-Vermø A/S har købt aktiviteterne ud af Cross Border Media ApS og viderefører og udvikler
de købte aktiviteter.
Derudover vil selskabet udvide med nye udgivelser, websites mm. til stærke målgrupper.
Cross Border-Vermø A/S har med støtte fra Amagerbanken og Vækstfonden sikret sig et solidt kapitalgrundlag, der giver selskabet
ro til at udvikle virksomheden og videreføre allerede lagte planer, hedder det i en pressemeddelelse fra det nye selskab.
Cross Border-Vermø A/S vil beskæftige ca. 25 medarbejdere, når alle stillinger er besat i løbet af de kommende uger, og vil blive
ledet af adm. direktør Jan Møller og af en ledergruppe bestående af Daniel Lafrenz som salgs- og marketingdirektør,
Mathilde Holkenfeldt Behrendt som chefredaktør og Christian Strandberg som produktions- og distributionschef.
Cross Border-Vermø A/S ejes af Medie Invest Herning A/S, Kidz Invest A/S og IWW ApS. Bestyrelsen i Cross Border-Vermø A/S
vil bestå af Jan Vermø, Rene Jull Jørgensen, Claus Tømming og Morten Geschwendtner (formand).
Media Invest Herning A/S ejes af Jan & Tinna Vermø og Rene Jull Jørgensen, som også er majoritetsaktionærer i Vermø A/S,
Helse-Active Living A/S og Jungersted-Vermø A/S. Der er dermed mulighed for stærke synergier mellem selskaberne i familien.
Jan Vermø udtaler:
"Cross Border-Vermø A/S vil komplementere vores øvrige mediepalette ganske fremragende. Samtidig er der en yderst kompetent
og dygtig medarbejdergruppe, som vi ser meget frem til at arbejde sammen med i fremtiden. Der vil på kryds og tværs af
vore selskaber være store synergier, ligesom vi kan synliggøre vore produkter og kompetencer i fællesskab. Med Amagerbanken
og Vækstkaution har vi skabt en god og tryg fremtid for selskabet, så nu er det op til medarbejdere og ledelse at få skibet til at
sejle i den rigtige retning."
Adm. direktør Jan Møller udtaler:
"Det er med stor glæde, at vi nu kan sætte fokus på at fortsætte den fantastiske udvikling af vores magasiner, der bliver bedre
og bedre. Vi går mod strømmen med stigende oplag og stigende læsertal. Vi kan se, at det, vi laver, virker - X+Y giver med et
oplag på 40.000 solid eksponering af annoncørerne ude i de danske hjem. X+Y er populært og bliver "udsolgt" allerede efter
1-2 uger. ModeMagasinet er i de sidste læsertal fra Gallup steget 11% og er dermed det størst voksende magasin blandt magasiner
og ugeblade i kategorien. Cross Border-Vermøs magasiner bliver ikke til at komme udenom for dem, der efterspørger
høj kvalitet og høje læsertal blandt familier, kvinder, drenge og piger."